- Kan I huske hende ministeren, der græd efter at have set hvordan gamle,trætte heste blev fragtet til Sydeuropa? Græde snot kan de, men gøre noget som generer bønderne...

af Aske Bøgekrat, marskandiser
Det var en af de dage hvor vendingen 'som vejret i april' passede fuldstændig. Et minut eller to med blændende sol, fem minutter gråt i gråt, så igen sceneskifte.
Fredage er ikke en marskandisers bedste. Måske fordi folk varmer op til weekenden og derfor er mindre interesseret i gamle gryer, end hvad de skal putte i dem.
Det tager Mortensen bestik efter, så han medbringer somme tider en bekendt om fredagen. Hun er ikke fyldt 50, i Mortensens øjne endnu ung. Om de er kærester ved jeg ikke. Nogle mennesker går stille med dørene, og når man ikke selv er den psykolog...
For tiden er hun noget på et kontor, før var hun tekniker i DR. Hun var med i et af de bundter, der blev fyret: det er altid de menige, der skal betale for officerernes fejl.
Forleden var de her begge. Hanne havde spenderet en lille flaske likør til kaffen, og jeg havde været hos bageren. For en gangs skyld var Rosenørns Allé ikke på tapetet.
- Det er skægt, sagde Mortensen. Man taler om lægegerning og til nød en lærergerning. Men har I nogen sinde hørt tale om tømrer- eller murergerning!
- Eller virke, sagde Hanne. Nå en eller anden er død, har han eller hun virket, efter nekrologerne at dømme.
- Joh, hvis man får sin nekrolog i en avis er det nok fordi man har udøvet en gerning, sagde jeg.
- Vi andre må nøjes med et Hvil i Fred.
- Det minder mig om at der må være nogen kodeord i den slags annoncer. Tror I ikke?
Vi andre kunne ikke hjælpe ham, så vi droppede emnet igen.
- Så I dyreudsendelsen i går, spurgte Hanne. Mortensen rystede på hovedet. Hun fortsatte:
- Kan I huske hende ministeren, der græd efter at have set hvordan gamle,trætte heste blev fragtet til Sydeuropa? Hun ventede tydeligvis ikke noget svar:
- Jeg får altid kvalme af den slags. Græde snot kan de, men gøre noget som generer bønderne...
- Og vognmændene, indskød Mortensen.
- Ja, dem alle sammen! Hun havde fået blanke øjne, så jeg skyndte mig at sige:
- Der eer kun én grund til at have kæledyr!
- Hvad er det for en? Hun så forventningsfuld ud, så jeg var flov over mit dumme svar:
- At kunne være god uden bagtanker.