07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bibliotekerne skal være alsidige

Bibliotekerne skal være alsidige

Onsdag, 25. februar, 2009, 00:00:00

Folkebibliotekerne skal ¤¤fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet¤¤. De udvalgte materialer skal vælges efter tre kriterier: kvalitet, alsidighed og aktualitet

Det er Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000, der giver en ramme for hvilke materialer folkebibliotekerne skal stille til rådighed. Det overordnede formål fremgår af lovens paragraf ét.
På det store plan skal folkebibliotekerne 'fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet'. Midlerne hertil kan være bøger, tidsskrifter, lydbøger, musikmedier samt elektroniske kilder til information som internet og multimedier.
Spørgsmålet om, hvordan det enkelte bibliotek så vælger det materiale, som det ønsker at stille til rådighed for brugerne, fremgår af lovens paragraf to. Det er denne bestemmelse, som folkene bag henvendelsen til Slagelse Bibliotek ønsker afklaret af Styrelsen for Biblioteker og Medier.
Denne paragraf består af to dele. Den første er hvilke krav de udvalgte materialer skal leve op til. Her opstiller loven tre kriterier: kvalitet, alsidighed og aktualitet.
Materialerne skal altså være af en vis faglig standard i sit indhold. De skal dække forskellige synspunkter i samfundet på et givet område. Endelig skal de handle om noget, der foregår her og nu.
Den anden del af paragraf to fastlægger, hvilke kriterier bibliotekerne ikke må bruge. Loven fastslår, at 'de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter' ikke må være afgørende for udvælgelsen.
Ifølge gruppen bag henvendelsen til Slagelse Bibliotek er det netop her, at kæden er hoppet af for kommunen. Den eneste brugbare forklaring på, at dagbladet Arbejderen ikke findes på avislæsestuen er, at den udgives af Kommunistisk Parti.
Eller sagt på en anden måde: Kravet om alsidighed gælder ikke for de af kommunens indbyggere, der stemmer på venstrefløjen.
Hvor mange det drejer sig om i den nye Slagelse storkommune ved man først efter kommunalvalgene i efteråret. Ved valget i 2005 faldt 52,3 procent af stemmerne i Slagelse på partier til venstre for den borgerlige regering.

Slagelse Bibliotekscafe fremlægger dagligt følgende aviser:

Berlingske Tidende
Jyllands-Posten
Politiken
Kristeligt Dagblad
Information
Sjællandske for Slagelse, Sorø, Kalundborg, Næstved og Faxe
Folketidende for Lolland-Falster
Venstrebladet Holbæk
Folkebladet Kalundborg
Dagbladet Ringsted
Dimmalætting Færøerne
Oslobodenje Sarajevo

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. feb. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur