12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

`Jernbyrd` åbner Taastrup Teater

`Jernbyrd` åbner Taastrup Teater

Tirsdag, 03. marts, 2009, 00:00:00

Når Taastrup Teater genåbner i oktober efter en større ombygning, sker det med en ny musical af Sebastian

Den garvede sangskriver reflekterer i 'Jernbyrd' over overgangen fra vikingetid til kristendom.
Til formålet har han skrevet en historie, der tager udgangspunkt i kendte historiske personer som Gorm den Gamle, Thyra Danebod, Harald Blåtand samt munkene Ansgar og Poppo.
I hovedrollen som Thyra Danebod ses Louise Fribo. Desuden medvirker blandt andet Gitte Naur og Max Hansen.
'Jernbyrd' er baseret på et projekt, som Sebastian for flere år siden skabte til Folkekirkens Skoletjeneste, og som dengang blev vist på mange af landets skoler.


Ny H. C. Andersen ballet
Den britiske popduo Pet Shop Boys arbejder på musikken til en H. C. Andersen ballet, der skal sættes op på Londons Sadlers Wells teater i 2011.
- Det er et ret stort projekt. Det er meget musik vi skal skrive, og vi har lavet en halv time af det. Det bliver lidt som en Tjajkovskij ballet, har sangeren Niel Tennant udtalt til BBC Radio 2.
Hvilket eventyr der er tale om, står hen i det uvisse, men musikken bliver en blanding af elektronmusik og strygere.
Pet Shop Boys har tidligere skrevet instrumentalmusikken til den restaurerede stumfilm 'Potemkin' og til BBC Concert Orchestra og har i alt solgt mere end 50 millioner album.


Spillesteder selvforskyldte
Kulturminister Carina Christen(K) har afvist at hjælpe de økonomisk trængte danske spillesteder. Hun bliver bakket op af Venstres kulturordfører (sådan en har de!), som mente at problemerne hverken skyldtes finanskrise eller for lav støtte fra staten. Det var slet og ret et spørgsmål om dårlig ledelse.
- Selv til hverdag og i opgangstider lever spillestederne på en knivsæg rent økonomisk. Og hvis man lever på en knivsæg, så har man et ledelsesproblem, for det er der, man skal lægge til side til dårligere tider, siger Venstreordføreren, der lige har været med til at bevilge milliarder til erhvervslivet.
Spillestederne havde bedt om støtte da de ellers vil lukke.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. mar. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur