Den 68-årige folkesangerveteran, Frode Veddinge, giver koncert med et musikalsk stjernehold. Satiren og den politiske kommentar kommer med på scenen, skriver magasinet Roots Zone
En veteran, en visesanger still going strong, en folkesanger af den gamle skole. Veddinge er en af de store gamle skikkelser, der prægede den danske folkemusikscene i 60`erne.
Han har aldrig forladt scenen, men har dog ikke profileret sig voldsomt de sidste mange år. Nu får man chancen for at høre ham til en eftermiddagskoncert søndag den 8. marts kl. 15 i Kulturhuset, Valhalsgade i København.
Med sig har han dansk blues `nestor` guitarist, pianist og sanger Troels Jensen, jazzsangerinden Malene Mortensen, mundharpespilleren Jørgen Lang samt Kjeld Lauritsen, orgelmester udi jazz og blues.
Skarpheden i satiren og den politiske kommentar skulle efter sigende være intakt hos den aldrende visesanger.
God cubansk musik på Vega
Det er en af Cubas største institutioner, der atter kommer til Danmark og viser, hvordan musik skal spilles. Den ægte vare, lyslevende Los Van Van, som repræsenterer stilen songo, kommer til Vega i København den 14. marts.
Songo er en blanding af afrocubanske rødder, rock og jazz som tilføres et traditionelt charanga lineup.
Bagmanden for orkesteret har alle dage været bassisten Juan Formell, der var den første med elektrisk guitar på Cuba. Los Van Van har siden starten skabt grobund for et hav af orkestre.
Efter koncerten er der afterparty til kl. 3.00 med to DJ`s, der begge gør i timba musik frisk fra Havanna, og desuden er der en gæste DJ`s fra Sverige, DJ Cubasalsa, som spiller en blanding af cubansk salsa, reggaeton, cubaton, merenque, batacha og latin.
Det vil kunne svare sig at være hurtigt til at bestille billetter. Traditionelt er de hurtigt udsolgt til Los Van Van.
Surrealisme
I år er der flere store udstillinger med surrealistiske malere, Wilhelm Freddies 'Stik lige gaflen i øjet' og Max Ernst 'Drøm og revolution'.
På www.modkraft.dk kan man se en rigtigt udmærket oversigt over materiale og baggrundsstof til begrebet surrealisme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278