En barsk historie fra virkeligheden slutter som en rigtig Hollywood-film i ¤¤Slumdog Millionaire¤¤. Men alt er for mig tilgivet med de billeder jeg har på nethinden efter den første time

af Steen Flemming Jørgensen
'Slumdog Millionaire' er vinder af fire Golden Globes og otte Oscars. Holder alle disse priser? Ja, hvis jeg kun skulle anmelde de første 60 minutter af den 120 minutter lange film, men den går jo ikke.
Jeg sad bogstaveligt talt ude på kanten af stolesædet i begyndelsen af denne eksplosion af en film.
Her ser vi et kapitalistisk system på kanten af en menneskelig katastrofe. Som manuskriptforfatter Simon Beaufoy udtaler: 'Jeg beskriver byen Mumbai som den ser ud i dag'.
Det er ikke noget hyggeligt syn. Her er fattigdom, vi aldrig har set, her er slum af den værste slags. De stakkels mennesker, der forsøger at få en sammenhængende tilværelse i denne slum, bliver endda drevet bort af bander, betalt og bestilt af kyniske boligspekulanter. Her midt i denne elendighed oplever vi to brødre og en piges opvækst.

Millionær på et tv-program
Kort fortalt handler filmen om en 'slumdog', der på sin vej for at finde sin livs kærlighed, stiller op i et tv-program, hvor man kan vinde millioner og derved ændre sin tilværelse (et indisk Hvem vil være millionær-program.
Det er ikke fordi den unge mand er særlig intelligent, men han kender svarene på spørgsmålene. Filmen er så snedigt opbygget, at hans egne meget voldsomme oplevelser næsten giver svarene på alle spørgsmålene.
Inden det sidste spørgsmål til 40 millioner bliver han også anholdt af politiet, som ikke tror på at en slumdog kan være så dygtig, altså svindel. Behandlingen hos politiet er lige så skræmmende som behandlingen hos andre myndigheder i denne film.
Som jeg begyndte med er denne film blev modtaget med stormende begejstring i USA og hele Europa.
I Indien er de knap så begejstret. Det kan der være mange årsager til! Men jeg tror på, at den menneskelige forråelse og nedværdigelse vi ser i denne film, ikke er et forsøg på at nedgøre Indien, men det system Indien er underlagt. Fattige mennesker, der sover på og lever af lossepladsen.
Stort set alle voksne i filmen er modbydelige og uden nogen som helst form for empati. Det er det, kapitalisme gør ved mennesker.
Børnene bliver lokket væk fra lossepladsen af nogle 'kærlige' voksne for at ende på en anstalt, hvor de bliver uddannet som tiggere.
Her er en af filmens stærkeste scener, hvor en lille dreng på ca. seks år bliver invalideret. For en invalid dreng, der er blind, giver flere penge. Det var meget voldsom at se. Især med den baggrund, at den slags ting faktisk sker visse steder i samfund, hvor børn bliver betragtet som en handelsvare.

Ender som en Hollywood-historie
Men desværre får filmen ikke taget sig sammen til en løsning på alle disse grusomheder. Hvad hjælper det at en 'slumdog' vinder den store gevinst og måske får sin drømmepige, hvis livet for alle de andre fortsætter i elendighed og nød i Mumbay!
Uden at ødelægge jeres filmoplevelser gør det vist ikke noget jeg skriver, at den sidste del af filmen forfalder til en Hollywood-historie.
Men alt er for mig tilgivet med de billeder jeg har på nethinden efter den første time af denne fremragende film. Filmen er fantastisk fotograferet (en Oscar til den dansk/engelske fotograf), med et utal af biroller hvor vi faktisk tror på personerne. Alle de tre hovedrolleindehavere, slumdog`en Jamal spillet af Dev Patel, den underskønne pige Latika spillet af Freida Pinto og den usympatiske tv-vært spillet af Anil Kapoor, præsterer skuespilkunst i højeste gear.
Men jeg gider ikke mere se 'Hvem vil være millionær?'

Slumdog Millionaire - drengen der havde svar på alt. Instruktion: Danny Boyle. Premiere i dag.