Troubadour og historiefortæller Esben Langkniv har fået en af sine sangtekster udstillet på museum i New York i USA
Det drejer sig om Esben Langknivs danske version af 'Ingen der kan synge som mig', som er skrevet af Billy Bragg og Woody Guthrie.
Og det er netop på The Woody Guthrie Archives i New York, at Esben Langknivs håndskrevne og danske tekst nu kan ses.
Ny Scharnberg plade på vej
Den unge musiker Rasmus Broe fra Vesterbro, der sidste år var med til at udgive den anmelderroste cd 'Ligusterlogik', er netop ved at lægge sidste hånd på en cd med tekster af 'den røde digter fra Vrå', Carl Scharnberg.
Med støtte fra Scharnbergfonden og på opfordring fra den gamle 'Røde Mor' og 'Røde raket' musiker Finn Sørensen, udgiver Broe den 11. maj cd'en 'Ildsjæl'.
Du kan læse mere på www.grammafon.dk og høre numre fra 'Ildsjæl' på www.myspace.com/rasmusbroe ifølge Enhedslistens medlemsblad Rød-Grønne linier.
Krimimesse i Horsens
Årets Krimimesse i Horsens løber i år af stablen i weekenden den 28.-29. marts, og igen er det Horsens Bibliotek, der arrangerer.
Frank Egholm Andersen skrev i 2008 'Den Nordiske femikrimi'. På messen tildeler Det Danske Krimiakademi ham et diplom for med bogen at yde en god indsats ved behandlingen af kriminallitteratur som en væsentlig del af tidens litteratur.
Til året krimimesse er det 23. gang, at Det Danske Krimiakademi uddeler Palle Rosenkrantz prisen. Prisen gives til den bedste spændingsroman udgivet på dansk i 2008. Prisen er på 7500 kroner og uddeles i år til den amerikanske forfatter Don Winslow, der har skrevet 'Frankie Machines sidste vinter'.
Lørdag klokken 10.50 præsenteres Danmarks første Face-book krimi!
'Dødens fotograf' er skrevet af fem personer, der aldrig har mødt hinanden i det virkelige liv. På messens scene møder de hinanden for første gang, og får ved samme lejlighed deres færdigtrykte bog overrakt.
Der vil som vanligt være en perlerække af forfattere, der interviewes fra de to scener.
Se hele programmet på www.horsensbibliotek.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278