Verdens bedste jazzspillested, sagde tenorsaxofonisten Johnny Griffin om Montmartre, og han havde sikkert ret. Her blev der spillet moderne jazz af bedste karat

af Ib Olsen
Hvilket pragtværk om en vigtig del af den danske jazzhistorie.
Desværre har jeg aldrig selv oplevet jazzhuset Montmartre, da jeg opholdt mig i Argentina i dette tidsrum. Men jeg føler nu, at jeg er godt inde i denne så vigtige periode i den danske jazzhistorie, takket være dette nye bogværk om Montmartre.
Jeg har ikke talt op, hvor mange smukke sort/hvide fotos der er i bogen. Men sammen med de fine tegninger af Klaus Albrechtsen understøtter og levendegør de teksten på den dejligste måde.
Man bliver klar over, hvorfor mange af vore gamle jazzmusikere er så gode. Alex Riel, NHØP, Bo Stief, Jesper Lundgaard, Palle Mikkelborg og mange, mange flere nød her godt af samspillet med de bedste amerikanske jazzmusikere og udviklede sig kollossalt i deres selskab.
Verdens bedste jazz spillested, sagde the little giant, tenorsaxofonisten Johnny Griffin om Montmartre, og han havde sikkert ret. Her blev der spillet moderne jazz af bedste karat. I dag kan de unge, hvis de ellers kan blive optaget, lære en masse på rytmekons - men det kan aldrig blive det samme som den form for mesterlære, der fandt sted i jazzhus Montmartre.
Det er meget svært at fremhæve noget frem for andet i denne bog. Jeg holdt specielt meget af at læse kapitlet om Ben Webster. Det er lige som om, man kom tættere på mennesket Ben Webster.
En sjov anekdote om Bent Gordensen , som Dexter Gordon yndede at kalde sig efter flere år i Danmark, og Stan Getz. Under et ophold i Finland skulle de to selvfølgelig prøve den berømte finske sauna. Inden de gik i saunaen, havde de indtaget adskillige glas whiskey. På et tidspunkt faldt Stan Getz i søvn med ryggen lænet op ad den ret så nye fyrretræsvæg i saunaen. Da han vågnede, hang ryggen fast i væggen på grund af smeltet harpiks. Han måtte holde pause fra at optræde på scenen i en uges tid. Officielt hed det sig, at han havde fået en krebseforgiftning. Han var i hvert fald rød på ryggen som en kogt hummer, bemærkede Dexter Gordon.
Jeg har næsten lige været nede og ønske vor herboende amerikanske jazzpianist Horace Parlan tillykke med de 78 år. I den anledning spiste vi en hel del amerikanske pandekager. Horace livede vældig op, mens vi snakkede om jazz, især om de gamle, gode dage. I bogen kunne jeg så se, hvordan Horace og hans kone Norma så ud på et tidspunkt kort efter, at han i 1972 var kommet til Danmark.
Bogen er udført på det fineste papir, så de mange fotos rigtig kommer til sin ret. Et kæmpe arbejde har det sikkert været at nævne årstal og navne på alle de cd`ere, der blev til i perioden på Montmartre.
Alle tjenere og køkkenpiger er også nævnt, og samtidig får vi at vide, hvordan det er gået dem videre i livet, efter at Montnartre måtte lukke. Og selvfølgelig får vi kendskab til alle de musikere, der har spillet der.
Dejligt at et forlag har satset så stort på dette værk. 300 sider af den moderne jazz` historie i Danmark er nu tilgængelig for 299 kroner. Det er bestemt en rimelig pris for en bog, der bør findes på enhver jazzelskers boghylde.

Frank Büchmann-Møller og Henrik Wolsgaard-Iversen: Montmartre. Jazzhuset i St. Regnegade 19, Kbhvn. K. Indbundet i stort format, gennemillustreret. 300 sider. 299 kroner. Udgives i samarbejde mellem Syddansk Universitets-bibliotek, JazzSign og Syddansk Universitetsforlag.