Der er fuld knald på, når Aalborg Teaters ensemble joker sig igennem den tragiske komedie om manden der først bliver regnet for noget, da han vil tage sit eget liv
af Gert Poder
Anført af en veloplagt Rasmus Bjerg nærmest vælter Aalborg Teaters ensemble ud over scenekanten i 'Længe leve selvmorderen'.
Den sorte komedie om taberen, der bliver kändis, er en nyfortolkningen af russiske Nikolaj Erdmans 'Selvmorderen' fra 1928.
Den handler om Hansens i Jernbanegade 11. Manden i huset, Preben O. Hansen, er arbejdsløs og modløs. Selv om konen har arbejde, og svigermor hjælper til, er det skidt.
Prebens sidste halmstrå er en tuba. Med 20 koncerter om måneden til 2000 kroner stykket giver det 480.000 om året. Mange penge, forklarer han værdigt konen.
Preben får fat i en tuba, men projektet går i vasken til sidst. Nu vil han dø, så han køber en pistol. Men hvorfor dø ubemærket, når man kan dø for en ædel sag. Naboen, den klamme pigeglade sjuft Bjarne, øjner lettjente penge.
Snart kan Preben O. Hansen vælge, om han vil dø for liderligheden eller lidenskaben, for kirken eller detailhandelen, for kunsten eller for magten.
Desværre er selvmord hårdt arbejde. Og så hjælper det ikke, at hans nye venner vil hjælpe ham på vej med et bizart afskedsparty, der flyder med dåseøl og små skarpe.
Det er gået op for dette håbløse menneske, at man lever sit liv selv, ikke gennem andre. Den megen opmærksomhed har gjort ham glad for sin søde kone, glad for sin appetit, ja selv for svigermor.
Til sidst må Preben vælge: Vil han opfylde sit løfte og dø for fællesskabet. Eller vil han leve for køleskabet og en varm pizza med ekstra ananas.
I Aalborg Teaters udgave vrimler det med indforstået nørrejysk sladder om alt fra sort arbejde til lokumsaftaler i den lokale fodboldklub. Også den danske elite får hug. Her er let genkendelige narrøve fra alle samfundslag.
Det er crazy på den fede måde, men et spadestik dybere holder Erdmans stykke vand. Det er skrevet i en tid, hvor det unge Sovjet skulle leve sammen med privat foretagsomhed.
Med en bitter latter udleverer han et borgerskab, der arbejder sig opad ved at sparke nedad. En samfundsorden der reducerer almindelige mennesker til nulbonner.
Sådan var det dengang. Sådan er det nu.
Længe leve selvmorderen af Nikolaj Erdman. Iscenesættelse Hans Henriksen. Scenografi Palle Steen Christensen. Musik Emir Bosnjak. Aalborg Teater, spiller frem til 28. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278