Personerne er uvedkommende, og flotte billeder kan ikke kompensere i denne tyrkiske film

af Jan Lars Nielsen
En politiker falder i søvn bag rattet og det gør publikum, som ser på i biografsalen, også.
Politikeren kører et menneske ned, flygter fra gerningsstedet og overtaler sin chauffør til at tage skraldet mod betaling.
Chaufførens kone brænder varm på politikeren, chaufførens søn opdager det og det giver med den ugentlige betaling for fængselsturen forholdet et skær af prostitution.
Efter ni måneder kommer faren ud igen, men nu er familien bestående af far, mor og en voksen knægt i fuld opløsning. En banal historie med en række logiske følgevirkninger, men heldigvis ikke et forudsigeligt handlingsforløb om patriarkens nedtur og kultursammenstødet mellem land og by i Tyrkiet.
Når filmen ikke fænger skyldes det, at man hele tiden skal tænke begivenhederne ind i dens kontekst. Historien og dets personer forbliver underligt uvedkommende, fordi det ikke er muligt for en dansker at identificere sig med personerne og deres moralbegreber.
Der bliver ikke talt meget i † maymun, som har fået den danske titel 3 Monkeys. (Ikke høre etc.) Men filmen har nogle dejligt lange dvælende og sigende tavse sekvenser.
De tunge brunlige billeder skaber en stemning af håbløshed og giver overvejelser om at aflyse forårsferien til Istanbul, hvor filmen foregår. Der er meget for filmfreaks at hente, og filmen vandt da også instruktørprisen i Cannes.

3 Monkeys. Instruktør: Nuri Bilge Ceylan. Premiere i fredags i Gloria og Vester Vov Vov.