I over 50 år stak den danske surrealist Wilhelm Freddie gaflen i øjet på snæversynede moralister og andre lystdræbere. Hvordan kan nu opleves på Statens Museum for Kunst

af Gert Poder
Håret er gråt, sirligt samlet i en knold. Hun betragter et kæmpe lærred bemalet med menneskelige kønsdele og forvredne kroppe. Så ryster hun på hovedet, snerper munden sammen og går.
Rundt omkring hende hænger malerier af en kvinde med dyrehoved, mystiske figurer og genstande, der mødes i et drømmeunivers, lemlæstede kødkroppe og et uskyldigt kvindeansigt med en påmalet penis på kinden.
Stedet er Statens Museum for Kunst, hvor man i disse dage kan opleve - eller lade sig forarge - af Wilhelm Freddie (1909-1995). Få danske kunstnere har som han bragt sindene i kog fra debuten i 1929 og frem til sin død i 1995.
Nu gør han det igen gennem udstillingen 'Stik Gaflen i Øjet'.

Stik gaflen i øjet
Wilhelm Freddie var kendt som lidt af en krukke. Helt fra 30`erne var selviscenesættelsen en del af værket. Og det virkede! Politiet lukkede hans udstillinger og beslaglagde hans værker. Han røg sågar i spjældet.
I 100-året for hans fødsel er det derfor på tide, at Danmark hylder sin første surrealistiske maler. Udstillingen kredser om den drillesyge, kreative og samfundskritiske kunstner. Her ses vilde eksperimenter side om side med stilsikre manifester.
Wilhelm Freddie var den første surrealist i dansk kunst, og en af de første billedkunstnere i bevægelsen. Mødet med den franske forfatter André Bretons 'Surrealistiske Manifest' fra 1924 ændrede helt hans karriere.
Han malede sit første surrealistiske maleri i 1930. Resten af livet udforskede han den centrale ide om at lade forskellige elementer støde sammen på ulogiske og uforudsigelige måder.
'At udslette den afgrund, der for nutidsmennesket er mellem drøm og virkelighed', som han selv udtrykte det i 1962. Alt - fra materialer og motiver til former og titler - skulle provokere, være gådefuldt og rumme en god portion sort humor.
'Stik Gaflen i Øjet' viser ikke kun en krukket kunstner. Den viser et åbent, søgende menneske, der med sin kompromisløse forsken af menneskets indre og ydre kræfter har skænket dansk kunstliv en vital legeplads.

De døde ting lever
Statens Museum for Kunst har været vidt omkring for at udvælge og låne de mange værker. Desuden kan man se film med og af kunstneren, samt udforske nogle af de skandaler der klæbede sig til ham.
For Wilhelm Freddie var kunst et vidt begreb og han favnede vidt. 'Mine billeder er ikke dekorationer, de er menneskelige dokumenter', sagde han i 1959.
Resultatet blev ikke blot malerier og skulpturer. Han fotograferede, designede exclusivt modetøj, lavede vinduesudsmykning for Magasin du Nord og skabte teaterscenografi.
Han både koreograferede og tegnede kostumer til balletten 'Kærlighedens triumf' fra 1940. Den blev opført som en spøjs overraskelse i det års Helsingør Revy. Nu nyfortolkes den på Statens Museum for Kunst i marts.
Udstillingens mange værker er opdelt i 13 mindre tematiske grupper, der går på tværs af tid. Mange temaer rækker ind over hinanden, men tilsammen afdækker de Freddies mange lag.
Temaerne bevæger sig fra den personlige erotiske besættelse til politik og protest, behandler vold og begær. Menneskets mørke drifter tages under behandling, men også samspillet mellem liv og død, myternes endeløse fornyelse og naturens enkle forklaringer.
Med 'Stik Gaflen i Øjet' har Statens Museum for Kunst iscenesat en fantastisk provokerende men også lærerig rejse ind i de mest pirrende sider af det at være menneske. I lyst og i nød, i glæde og i smerte, i ophøjelse og i fornedrelse.
Det vil for nogen være grænseoverskridende, til tider smerteligt. Men kedelig er det ikke.

Wilhelm Freddie: Stik Gaflen i Øjet, Statens Museum for Kunst frem til 1. juni 2009. Balletten opføres kun i marts. Læs mere på www.smk.dk
Til udstillingen er udgivet et rigt illustreret og fornemt bogværk om Wilhelm Freddies liv og kunst.