I år er det 100 år siden, at Danmarks første surrealistiske maler, Wilhelm Freddie, blev født. Først tog alle afstand fra ham og han kom endog i fængsel. Men i 1973 blev han professor ved Kunstakademiet

Der ventede de intetanende københavnere en overraskelse i 1930, da Kunstnernes Efterårsudstilling på Charlottenborg slog portene op. Helt nøjagtigt i form af et maleri på 86 gange 85 centimeter.
Øverst til højre står en nøgen danserinde. Til venstre ses et gennemhullet ansigt. Nederst ses noget konstruktivistisk krims-kram. Maleriets titel er 'Frihed, Lighed og Broderskab'.
Det var skrap kost i 1930. For hvad var sammenhængen mellem titel og værk? Avisen Morgenbladet udskrev sågar en konkurrence, hvor læserne kunne komme med alternative bud på, hvad maleriet forestillede.
Kunstneren, den 21-årige Wilhelm Freddie, var året før debuteret på Kunstnernes Efterårsudstilling med et abstrakt maleri. Titlen har næppe generet nogen. Det hed 'Komposition'.
Nu var han blevet surrealist. 'Frihed, Lighed og Broderskab' regnes da også for Danmarks første surrealistiske maleri.
Begge malerier kan sammen med 150 andre af Wilhelm Freddies værker ses på Statens Museum for Kunst. Her fejres denne excentriske kunstner med udstillingen 'Stik Gaflen i Øjet'.
Her hænger for eksempel et objekt fra 1937 med skomagerværktøj monteret på en træplade. Titlen er 'Mrs. Simpsons lyserøde sko, flettet af blomstrende timian, rejste alene med P.L.M. Hvis man troede, at de små garnisonsbyers musikkorps spillede 'Madelon', ville det være at profanere de lyserødes højtidelige mission. Tour Eiffel, Buckingham Palace og Statue of Liberty nynnede den heroiske sang, der fik alverdens lommeure til at gå i stå'.
Intet under, at Berlinske Tidendes kulturredaktør senere kaldte hans titler for 'disse forlorne rebusser, der gør nar af publikum'.

Leg med lemmer
Wilhelm Freddie blev født i København i 1909. Hans far var oprindelig gørtler, men blev ansat som laboratoriemester på Patologisk Institut ved Københavns Universitet. Her tullede den unge Wilhelm Freddie rundt blandt diverse afsjælede kroppe og løsrevne legemsdele.
Det fik afgørende betydning for ham. Han erindrer selv i et radioforedrag fra 1959, at blandt hans tidligste barndomsoplevelser hører 'synet af et lyseblåt barnefoster i sprit'.
Uden for Danmarks grænser rasede Første Verdenskrig. For de, der overlevede dette vanvid var al skønhed erstattet med kynisme og nihilisme. Krigens arv var, at kunstnere og intellektuelle tabte al tro på menneskelig fornuft.
Europæisk kunst blev dada - et ord der måske, måske ikke betyder noget. Dada skulle vride finkulturen ud af krigs- og profitmagernes blodige hænder. Kunsten skulle være et revolutionært redskab i en socialistisk revolution.
Fra dadaismens løsrevne objekter og eksperimentelle teknikker var springet ikke langt til surrealismen. Krigens gru havde overgået enhver fantasi. Svaret måtte være en iscenesat overrealisme.
Den nye kunst fik næring fra Freuds arbejde med forholdet mellem det underbevidste, virkelighed og seksualitet. Adgangen til denne verden gik gennem drømmen, begæret og det tilfældigt opståede.

Revolution i kunsten
Målet var en revolution af samfundet, hvor enhver undertrykkende og begrænsende ideologi eller system skulle knuses. Mennesket skulle kunne leve frit.
Det var lige noget for den unge, selvbevidste Wilhelm Freddie. Selv siger han i en film om sit liv fra 1989, at opdagelsen af surrealisternes univers i 1929 var en ren åbenbaring.
Wilhelm Freddie var selvlært som billedkunstner. Han kom i lære som billedskærer, og gik i 1929-30 på Grafisk Skole. Han havde malet fra han var barn, og syntes ikke at han lærte noget nyt. Så han droppede sin læreplads.
Samme år fik han sønnen Jørn med kæresten Emmy Hirsch. De nåede lige at gifte sig, før hun døde i 1934.
Et foto af Wilhelm Freddie fra den tid viser en vandkæmmet ung mand med tynd moustache, ulastelig med skjorte og slips. Lommetørklædet sidder nonchalant i den moderigtige jakkes brystlomme.
Fotoet udtrykker kontrol, og det var ikke tilfældigt. Wilhelm Freddie var detaljens mester. Kunst omfattede alt, også ham selv. Verden var en scene med menneskets kroppe som aktører.
Det danske kunstnerliv havde svært ved at tage ham alvorligt. En af de få var en anden surrealist, Vilhelm Bjerke-Petersen, som han mødte i 1934. Han skrev om Freddie og de udstillede sammen i 1935.
Men tiden var ikke til Freddie. Overalt blev hans værker sablet ned. Hans samtid forstod ikke hans passion for løsrevne kropsdele, bizarre titler og tilfældige sammenstilninger.
Som svar erklærede han i 1935: 'Surrealisme, det er en revolution inden for kunsten, på alle områder. Kunsten har før i tiden tjent den enkeltes interesser. overklassen ville se deres egne ansigter, pyntede. (...) Vi bygger på det almenmenneskelige, det underbevidste, instinkter, drømme. Dér er alle mennesker ens.'

Skandalekunstneren
1936 blev et gennembrud for Wilhelm Freddie. Han rejste sydpå og mødte fremtrædende surrealister som Giacometti og Magritte. Fotos af hans værker blev trykt i en række internationale bøger om moderne kunst.
Samtidig haglede skandalerne ned over ham. Maleriet 'Psykototografisk fænomen: Verdenskrigens faldne' blev stoppet af den engelske told for usømmelighed. Det undgik med nød og næppe at blive destrueret.
Tilbage i Danmark blev det fjernet fra en udstilling i Odense, lige før Christian den 10. skulle besøge den. Og året efter blev maleriet, sammen med fem andre værker, konfiskeret af politiet.
Wilhelm Freddie havde lejet det gamle kunstnerværtshus Paletten i Ole Haslunds Hus på Amagertorv i København. Blandt de udstillede værker var en kvindebuste, påmalet en diskret penis, med titlen 'Sex-paralyseappeal'. Maleriet 'Fornøjelsens legionærer' viste et samleje.
Dét var for meget for borgerskabet. Wilhelm Freddie blev anklaget for 'offentlig udstilling af utugtigt indhold' og fik en bøde på 200 kroner eller 20 dage i spjældet.
Dommen blev anket til Landsretten, som halverede den, og Freddie valgte at sidde de ti dage af. Tre af værkerne blev konfiskeret af staten og opbevaret på Kriminalmuseet. Forud havde Akademirådet frakendt busten enhver kunstnerisk berettigelse.
Samme år udstillede han maleriet 'Meditation over den antinazistiske kærlighed'. Det fik den tyske gesandt i København helt op i det røde felt. Maleriet, der viste Hitler i baggrunden foran to fragmenterede kroppe, blev fjernet og Wilhelm Freddie fik indrejseforbud i Tyskland.
Og tyskerne glemte ham ikke. Under besættelsen blev han jagtet af Gestapo, og han måtte flygte til Sverige i 1944 efter råd fra politiet. Her boede han til 1950.

Tusindkunstner
Med skandalen fulgte berømmelsen. Mens Kunstakademiets pinger fnøs forarget, kappedes teatre, modehuse og stormagasiner overalt i Norden om at få Wilhelm Freddie til at vise sin totalkunst.
Allerede i 30`ernes slutning havde han dekoreret Magasin du Nords vinduer. Det fortsatte han med under eksilet i Sverige, og senere i Holland og Schweiz.
Hans originalitet, evne til at forny og udforske surrealismen, den sorte humor og glimtet i øjet skaffede ham mange venner internationalt. Der var bud efter Wilhelm Freddie, der kunne måle sig med en anden surrealistisk excentriker, den spanske maler Salvador Dali, når det gjaldt selviscenesættelse.
Wilhelm Freddie var på mange måder blevet en darling for det borgerskab, han fra starten havde ønsket at bekæmpe, men det generede ham ikke. Han dekorerede vinduer, lavede teaterscenografi, koreograferede, fotograferede, malede, lavede film, tegnede tøj, kostumer og sågar smykker ud fra en ubændig skabertrang.
Den officielle anerkendelse lod dog vente på sig. Statens Kunstfond købte sit første Wilhelm Freddie-maleri, 'Venetiansk Rock`n Roll nr. 1', i 1965.
Fire år før havde Wilhelm Freddie igen lavet gang i gaden. I protest mod at han ikke kunne få udleveret de tre værker, der var blevet beslaglagt i 1937, lavede han kopier af dem og udstillede dem i København.
Få minutter efter at udstillingen var åbnet, stod politiet der igen. Kopierne blev beslaglagt, udstillingen lukket og der blev igen rejst sag mod Wilhelm Freddie.
Han blev igen-igen dømt i Byretten, og igen efter at Akademirådet havde frakendt værkerne enhver kunstnerisk kvalitet.
Dét var den berømte dråbe, der fik bægeret til at løbe over. De studerende ved Kunstakademiet demonstrerede, blandt andet under sloganet 'Skal politiet være folkets kunstneriske rådgiver?'.
I 1963 blev Wilhelm Freddie frikendt ved Landsretten og fik sine værker tilbage. Det skete efter at Akademirådet havde kaldt den famøse buste for 'et surrealistisk forsøg'.
Dommen udløste en heftig debat om pornografilovene, som blev endeligt ophævet af den konservative justitsminister Knud Thestrup i 1969.
Fire år senere, i 1973, blev Wilhelm Freddie udnævnt som professor ved Kunstakademiet i København. I 1986 arrangerede Statens Museum for Kunst en udstilling om dansk kunst 1930-50. Udstillingen omfattede en hel del af hans malerier.
Han var aktiv som kunstner helt op til sin død. I 1991 udsmykkede han Baron Boltens Gård og i 1995 udførte han et gavlmaleri i Århusgade i København.
Samme år blev han indlagt på Bispebjeg Hospital, hvor han døde. Wilhelm Freddie blev 86 år.