27 Feb 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Blekingegadebanden - Idealisterne der blev kriminelle

Blekingegadebanden - Idealisterne der blev kriminelle

Fredag, 20. marts, 2009, 00:00:00

De ville fremme verdens-revolutionen, bekæmpe USA-imperialismen og skaffe det undertrykte palæstinensiske folk oprejsning. De endte som en sølle gangsterbande

af Gert Poder
Filmen om Blekingegadebanden kunne handle om koldblodige professionelle 'revolutionære socialister', der havde styr på det hele. Det gør den ikke.
I stedet fokuserer den på en flok bløde middelklassedrenge, der levede i den illusion, at de var hårdkogte frihedskæmpere. Og om en misforstået revolutionær idealisme, der endte som personlige tragedie for både dem og deres ofre.
- På et tidspunkt gik det op for mig, at det hele var noget lort, siger en af de medlemmer, der gik længst, i filmen. En erkendelse der kom, da gruppen i sidste øjeblik aflyste en kidnapning.
Han nåede at hoppe af toget, inden banden begik sit sidste kup, der førte til drabet på en politimand, den 22-årige Jesper Egtved Hansen. Men efter at have medvirket i mindst to grove voldelige røverier.

En hemmelig stemme
Med et budget på godt otte millioner kroner og en stab af Danmarks dygtigste filmfolk i ryggen, har instruktør Anders Riis-Hansen og Bastard Film brugt næsten to år på filmatiseringen af Peter Øvig Knudsens to bøger om Blekingegadebanden.
Bøgerne, der modtog Cavling-prisen i 2007, byggede blandt andet på en 'hemmelig stemme' - et dømt bandemedlem, som over for forfatteren kunne fortælle detaljeret om gruppens mange forbrydelser.
Drejebogen til filmatiseringen af Peter Øvig Knudsens to romaner er blevet til i tæt samarbejde med forfatteren. Og nok så vigtigt har 'den hemmelige stemme' valgt at stå frem og medvirke i filmen.
Stemmen viser sig at tilhøre Bo Weimann, i dag IT-direktør i en mellemstor dansk virksomhed, gift og far til tre døtre. Han udgør sammen med to mænd, der forlod gruppen før den blev kriminel, dokumentarfilmens solide grundlag.

Revolutionsromantik
Den 104 minutter lange dokumentarfilm starter med den gang i 60`ernes slutning, hvor enhver aktivist med respekt for sig selv demonstrerede mod Vietnam-krigen. Nogle af dem gik forrest i kampene mod politiet.
Blandt dem var en flok drenge fra Gladsaxe og de havde mødt den ideologisk afsporede revolutionsromantiker Godtfred Appel. I hans optik var det spild af tid at vente på arbejderklassens oprør mod kapitalismen i Danmark. Den revolutionære kamp skulle føres af befrielsesbevægelser med en retfærdig sag.
En sådan er den marxist-leninistiske Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP, stiftet af Georg Habash. PFLP gennemførte dengang en serie spektakulære fly- og skibskapringer for at sætte fokus på kampen mod den israelske besættelse.
Godtfred Appel blev gode venner med PFLP, så han besluttede at støtte dem økonomisk. Pengene skulle komme fra røverier mod pengetransporter og banker, til gengæld for militær træning af medlemmerne i hans Kommunistiske Arbejder Kreds, KAK.
Resten er som bekendt historie, og ender grueligt galt.

Troværdig og lødig
Det er Anders Riis-Hansens fortjeneste, at Peter Øvrig Knudsens romanstof bliver til dokumentarfilm på en lødig og sober måde.
Ved hjælp af stort set alle tricks i værktøjskassen til doku-drama formår filmen at holde tilskueren interesseret og engageret i de 104 minutter, den varer. Og det er ikke så ringe endda.
I en stram kronologi afdækker 'Blekingegadebanden', hvordan idealisme kan forvandles til kynisk fanatisme. Filmen slår ikke større brød op end den kan bage, og den holder sig langt væk fra ethvert forsøg på at mytificere kendsgerningerne.
Udover Bo Weimann og de to KAK-medlemmer interviewer Anders Riis-Hansen også tre af de politifolk, der stort set forgæves jagtede det, der hos PET var kendt som 'Appel-banden'. Blandt dem politikommissær Per Larsen, der dengang gjorde tjeneste i efterretningstjenesten.
Og så kan man jo efterfølgende sidde og filosofere over, hvor meget spalteplads og opmærksomhed sagen om Blekingegadebanden får og hvad det mon skal bruges til. Mens vi venter på PET-kommissionens rapport om, hvor mange kræfter politi og efterretningstjeneste har brugt på den venstrefløj, som havde og har en helt anden strategi, langt fra våben og revolutionsromantik.

Blekingegadebanden. Instruktion Anders Riis-Hansen, efter Peter Øvig Knudsens romaner fra 2007. Premiere i dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. mar. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur