Den sydafrikanske nobelprisvinder Nadine Gordimer er en mesterfortæller. Noget af det bedste ved hende er, at hun vil mere end `bare` at underholde

af Bjarne Nielsen
Den sydafrikanske nobelprisvinder Nadine Gordimers nyeste novellesamling, med den lidt aparte titel 'Beethoven var en sekstendedel sort og andre fortællinger' er intet mindre end noget af hendes bedste, og det siger ikke så lidt.
Bogens titel referer til en af bogens hovednovelle, hvor en studievært på et klassisk program i radioen pludselig meddeler, at Beethoven var en sekstendedel sort, sammen med navnene på de musikere man vil høre spille strygekvartetterne nr. 13. op. 130 og nr. 16. op. 135.
Læseren skal være i tvivl om studieværten, der tydeligvis er hvid, påstår dette ud fra eget ønske. Gordimer, der selv var aktivist i Nelson Mandelas ANC, lader et sted en aktivist i apartheidbevægelse sige, 'engang var der sorte der ville være hvide. Nu er det hvide der gerne vil være sorte'. Måske med håbet om at leve op til den politiske korrekthed, som er et af bogens mange temaer og løber som en rød tråd gennem den.

Raceproblematik i dag
Som i resten af sit forfatterskab, kommer novellerne ind på raceproblematikken og der er yderst kraftfulde beskrivelser af forholdet mellem racerne i post-apartheidens Afrika.
I den veloplagte 'Båndmål' er en bændelorm på vej gennem en nærende menneskekrop og ud i verdens stinkende kloak.
'Drømmen om de døde' er en meget smuk historie, hvor Gordimer i en drøm møder sine døde venner, blandt andre Susan Sontag, der herhjemme mest er kendt for sine bøger 'Manden der elskede vulkaner' og 'I Amerika'. Samtalerne med de døde er Gordimers elegante kunstneriske greb til at komme rundt om Mellemøsten, racer og kultur på. Her er megen visdom at hente.
I 'Gregor' hylder hun sin kærlighed til især Proust og Kafka.
I 'Historie' opleves livsforløbets gang, klogt, gennem nedlukningen af et livsværk, en restaurant.
I 'Allesverloren' er det en kvinde, der har mistet sin mand. Under indtryk af tab og sorg holder hun fast i billedet af ham. De var begge fraskilt, da de blev gift, og alligevel vil hun udforske den del af mandens liv, der ligger forud for hende. Novellens pointe er vores behov for at ville besidde.

Opbrud og eftertanke
Hemmeligheder, det usagte og kærlighed er nøgleord for flere af novellerne, og her viser Gordimer foruden spændvidde, at hun er en mesterfortæller.
Inden bogens sidste tre kapitler, der som fælles tema har det kulturelle og socialt betingede opbrud fra faste mønstre, og som peger på alternative måder at forholde sig disse opbrud på, laver Gordimer en slags prolog over sine overvejelser under arbejdet. Meget spændende.
Noget af det bedste ved hende er dog at hun vil mere end `bare` at underholde. Hun vil fortælle læseren, at historien ikke er slut, fordi 'På vores side bliver vi altid nød til at samle bagagen op, mens vi frasorterer det, vi er narret til at sætte pris på, hvis det er destruktivt'.
Alt i alt vækker bogen, trods lidt spraglet, fantastiske fortællinger, til sund eftertanke.

Nadine Gordimer: Beethoven var en sekstendedel sort og andre fortællinger. Oversættelse ved Jørgen Nielsen. 199 sider. 249 kr. Gyldendal.