25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Duksedrengen vender tilbage på DVD

Duksedrengen vender tilbage på DVD

Lørdag, 28. marts, 2009, 00:00:00

¤¤Dobbeltgips¤¤, Dukse-drengen er tilbage! Den blåklædte danske super-helt med duksedrengeuret og tunet velosolex, som udførte heldigemodige gerninger på DR i 1989, fås nu på DVD

af Mikael Strandbec
Klasselæreren kan aldrig huske Arno Olsens navn (
Deni K. Jordan) og må derfor ty til et papir i skuffen.
Det er heller ikke meget bedre hjemme hos forældrene, men at også Louise (Cecilie Olrik) fra klassen, som Arno er forelsket i, ignorerer ham, er slemt.
Louise er i stedet vild med den glatte Donny Dumpkorf (Peter Gren Larsen), der dog bare er ustyrlig vild med sig selv.
Men da Louise er blevet kidnappet, beslutter Arno sig for at det skal være slut med svagheden.
Via nogle boblende væsker i fysiklokalet får han superkræfter. Nu er han klar til at tryne Fedtegreven og hans kumpaner, som ikke bare har fanget Louise.
De kører også en skummel virksomhed, der går ud på at forringe alskens produkter. Blandt andet har Fedtegreven sørget for, at lakridsæg nu er mindre end i 'gamle dage', men stadig koster det samme eller mere.
Ungdomsserien 'Duksedrengen', der er skrevet og instrueret af Peter Gren Larsen og Cecilie Olrik, har efter sigende opnået kultstatus. Den kan ses af alle med trang til en løssluppen, lettere absurd humor, der driver gæk med superheltegenren.
De overdrevent karikerede figurer minder om noget, som man kan finde i 'Drengene fra Angora', bare med en endnu skarpere samfundskritisk kant. I skolen terper læreren Arno og klassekammeraterne i en uendelighed om Amerikas storhed.
Figuren direktør Brink (Rudolf Brink), fra virksomheden 'Everywhere A/S', der donerer 'gaver', og gradvist flere og flere penge, for til sidst at overtage historiens udvikling, kan kun ses som en kommentar til kommercialiseringen af tv og grådighed i særdeleshed.
Den glamourøse læge/ kærlighedsnovelle parodi 'Skæbner i hvidt' fra 1986, med Dr. Frank, Søster Therese og Søster Florence, er en anden humoristisk tv-serie lavet af Peter Gren Larsen. Den følger med i købet.

Duksedrengen. Instruktion: Peter Gren Larsen og Cecilie Olrik. DVD 2009. Nordisk Film

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. mar. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur