Nordjylland Kunstmuseum har lige fået nyt navn for at signalere fornyelse. Men der fulgte ingen penge med, og så har skiftet kun symbolværdi, mener museets afgående direktør

Det vakte blandede følelser i byen, da direktøren gennem 20 år, Nina Hobolth, reelt blev fyret fra Kunsten - Museum for Moderne Kunst i Aalborg på grund af alder. Hun fyldte 60 år i 2008.
Den 31. marts i år afgår hun 'efter gensidig aftale', som det hedder i bestyrelsens pressemeddelelse, som direktør. For så dagen efter at tiltræde en forskerstilling på museet.
Den officielle begrundelse for direktørskiftet på Danmarks smukkeste kunstmuseum er ønsket om fornyelse. 'Den nye direktør skal tilføre museet et nyt frisk pust og et nyt lederskab', hed det i pressemeddelelsen.
Nina Hobolth ønsker ikke at deltage i polemikken omkring hendes egen person. Derimod er mælet klar, når talen falder på den fornyelse, der allerede har givet museet et nyt navn.
- Politikerne syntes, at Nordjyllands Kunstmuseum var et langt og tungt navn. Vi udskrev en konkurrence om det nye navn, og der kom over 400 forslag, fortæller Nina Hobolth til Arbejderen.
Museet hyrede kunstneren Per Mollerup fra Designlab til at guide dem gennem processen med at finde det rigtige navn. Det blev til det mundrette 'Kunsten'.
- Det nye navn har dog mest symbolværdi, for hvis man vil have et museum til at ændre kurs, så må man give det flere ressourcer. Den politiske proces er bare ikke fulgt op af flere penge, siger hun.
Tværtimod. Museet måtte sidste år spare 200.000 kroner på grund af den almindelige støvsugning i Aalborg Kommunes budget. Samtidig med, at museet også skal finde penge til Aalborgs to nye udstillingslokaler i sit budget.
Det drejer sig om det nye Utzon Center, og så Nordkraft, som er led i Aalborgs satsning på en ny, attraktiv havnefront. Men altså uden at politikerne har åbnet for pengekassen.
- Det må vi selv rode med, griner Nina Hobolth.

20 år som direktør
Nina Hobolth tager imod på sit kontor i den ufattelige smukke museumsbygning i Aalborg. Den er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto sammen med hustruen Elissa, og den danske arkitekt J.J. Barüel.
Museet blev indviet i 1972. I dag er den hvide og organiske bygning totalfredet efter en ihærdig indsats fra netop Nina Hobolth. Og det er intet tilfælde. For hun tager kulturarven alvorligt.
Nina Hobolth blev mag.art i Kunsthistorie fra Århus Universitet 1979, og fik med det samme en stilling som museumsinspektør ved Nordjyllands Kunstmuseum.
- Dengang var det lidt nemmere at få jobbene i provinsen, lyder det lunt. Hun fortsatte som leder af Randers Kunstmuseum i 1985 og vendte tilbage til Aalborg som direktør i 1989.
Den tid har Nina Hobolth stille og roligt opbygget en solid samling af dansk kunst fra 1900-tallet. Samtidig har museet arrangeret en perlerække af både lokale og internationale udstillinger.
Hun mener nok, at et museum som Aalborg kan klare sig i fremtiden. Men hun ser mørke skyer i horisonten for de mange lokale kunstmuseer.
- En svensker jeg mødte for nylig talte begejstret om, hvor fantastisk det var at komme til Jylland som kunstinteresseret. Vi har jo alle disse museer, og vil gerne bevare dem, siger Nina Hobolth.

Lokal kunst truet
Nina Hobolt forudser, at finanskrisen vil vende op og ned på dansk museumsliv som vi kender det i dag. Regionerne har ikke længere noget at gøre med kulturen, og de nye storkommuner er økonomisk trængte.
- Det er helt klart, at med en liberalistisk regering er der mere forretning i kulturen end omsorg for bevaring, konstaterer hun tørt.
Så er spørgsmålet, om der er for mange lokale museer, og om man skal lade falde, hvad ikke kan stå.
- Jeg tror faktisk, at der vil ske noget radikalt. Vi har jo haft en decentral kultur gennem mange år. Tingene skulle også foregå i provinsen, påpeger hun.
Den udvikling er efter hendes mening forandret de sidste ti-tolv år.
- Der er sket en enorm centrering af kunstlivet i Hovedstaden. Og så insisterer Århus jo på at være verdens mindste hovedstad, og det er de kanongode til, griner hun.
Hun mener, at den nuværende regering mere eller mindre har overladt det til de private fonde at holde dansk kunstliv kørende.
- Det er blevet en sovepude for ministeriet. Kunstmuseer er jo et offentligt historisk anliggende omkring kulturarven, og så kan man diskutere om det så også er fondenes opgave, spørger Nina Hobolth.
Hun leverer selv svaret, som er at de danske fonde er fantastiske til at støtte kulturlivet.
- Men de er flødeskummet, og det er ikke der det daglige brød skal komme fra.

Mordet på Charlottenborg
Ikke overraskende kalder Nina Hobolth historien om Charlottenborg og det, hun selv kalder for 'mord på kunstnersammenslutningerne' for tragisk. Det er der flere årsager til.
- Det er så populært at hade dem og påstå, at de er kedelige, statiske og selvbekræftende, men de er altså en fantastisk dansk kulturinstitution, siger hun.
Kulturministeren, som dengang hed Brian Mikkelsen, besluttede efter at have rådført sig med toppen af dansk kunstliv, at Charlottenborg skulle været et internationalt centrum for udstillingskunst.
Til formålet hyrede man en meget dygtig svensk direktør. Han gik til stålet fra dag Ét. Ud røg de traditionsrige kunstnersammenslutninger Den Gyldne, Grønningen, Corner og Pro.
Ind kom håndværkerne og ombyggede det gamle slot til en kunsthal for millioner af kroner, og så slog Charlottenborg dørene op for en række fornemme internationale udstillinger.
Problemet var bare, at der ikke kom et øje. Folk blev væk, og det forstår Nina Hobolth godt.
- Snittet var for voldsomt. Folk kunne ikke følge med psykisk, og så bliver de aggressive og skuffede. Det endte i en dødsspiral, lyder hendes vurdering.
Problemet er ifølge hende, at der ikke er publikum nok til så store arrangementer. Ikke i Danmark, i hvert fald. Måske i London eller New York, mener hun.
Nina Hobolth er også bekymret for, at udviklingen vil fjerne grundlaget for de danske billedkunstneres afhængighed.
- Der var jo en fin konkurrence mellem Charlottenborg og Den Fries Udstillingsbygning, men den trues jo også på eksistensen. Det vil sige, at de platforme, der var kunstnernes egne og som ikke var styret af gallerierne, er truet, siger hun.
Og hun forstår ikke beslutningen om at adskille Charlottenborg og Kunstakademiets forskellige billedskoler i bygningen, som hun kalder 'smukt og traditionsrigt'. Så alt i alt møder kulturministerens valg ikke megen forståelse.
- Der er jo afmattede perioder, og så er der vitale perioder, men pludselig at lave Charlottenborg om til en kunsthal på samme måde som vi har seks andre kunsthaller i Danmark var så fantasiløst, at det selvfølgelig måtte gå galt.

Globale kunstnere
I sin karrieres efterår har Nina Hobolth til gengæld bevaret sin optimisme for kunstens fremtid.
- Jeg mener, at vi altid kan være på området, når vi har gode kunstnere. De skal nok sørge for, at der kommer nye, fantastiske og overraskende ting på kunstens scene, smiler hun.
For kunsten er om nogen blevet globaliseret. Og det tvinger også den danske kunstverden til at tænke i større sammenhænge.
- Det er en rigtig god ting, at vi tænker internationalt nu om dage. At vi tænker Europa, USA, Afrika, Indien eller Australien. Verden hænger sammen, og de gode danske kunstnere kan sagtens finde et sted udenfor Danmark.
Så i Nina Hobolths optik er potentialet der, men så er der lige det med pengene. Og finanskrisen.
- Jeg tror faktisk, at der vil ske noget radikalt, siger hun.
Dog næppe i Aalborg. Her skal tingene nok komme på plads, og de to nye udstillingssteder - Utzon Center og Nordkraft - løser et problem for kunstmuseet.
- Vi har sagt ja til et samarbejde, fordi vi så kan vise udstillinger, som ikke kan rummes her i museet. Det er jo fredet, så vi har skabt platforme andre steder i byen.
Hun afviser dog ikke helt tanken om at pille ved den smukke bygning. Faktisk ligger der allerede forslag til udvidelser.
- På Institut for Arkitektur og Design her i Aalborg har det hold, der havde eksamen her i januar lavet nogle forslag. De er både originale, morsomme og rigtigt fristende at realisere, slutter Nina Hobolth.
Timeglasset er løbet ud - næsten. Forude venter en tid til væk fra brændpunkterne, en tid til fordybelse. Kulturarven skal bevares og udbygget. Lige en opgave for Nina Hobolth.