Er der rent mel i posen eller ligefrem blod på hænderne? Det kan være svært at få sagt til sine nærmeste, at fortidens skeletter i skabet aldrig er blevet luftet ud
af Jens Fransen
Efterhånden som tiden går og mange af de, der har oplevet Anden Verdenskrig af naturlige årsager dør, dukker også flere og flere af de ubehagelige sider frem..
Med ubehagelige mener jeg, familier, der på den ene eller anden måde erkender, at afdøde har optrådt på den nazistiske side.
Gennem de senere år er der såvel her i landet og naturligt nok i Tyskland udkommet adskillige bøger om den skumle fortid.
I foreliggende sikkert delvis autentiske roman drejer det sig om netop afdøde bedstefar. Hvem var han? Hvorfor tier faderen, når datteren spørger ?
Gennem bogen bliver læseren ført rundt i Tysklands nyere historie - efter 1945.
I krigens sidste dage fødes faderen, på et tidspunkt, hvor bedstefaderen sidder fængslet. Sandsynligvis som landsforræder. Han flygter og først flere år senere genforenes familien i Vestberlin.
Sindelaget forbliver dog det samme. En gang nazist. Altid nazist. Autoritær, voldelige opdragelsesmetoder og samtidig en livsvarig angst for på et tidspunkt at blive udleveret og retsforfulgt i øst.
Med denne baggrund in mente forlader sønnen Jürgen Tyskland for at slå sig ned i Danmark. Jürgen bliver til Jørgen og al tysk bliver anset som ikke eksisterende. Dette gælder naturligt nok også faderen.
Ægteskabet med den danske kvinde holder i fem år, hvor datteren bliver født. Senere adskillige kvindebekendtskaber. Men rodløsheden og fortrængningerne fortsætter også for denne generation.
Det viser sig, da far og datter mødes, at en del af baggrunden for bedstefaderen kommer frem. Godt hjulpet på vej af fætteren, der er mere åbenmundet.
Bedstefar - Opa - var Obersturmbannführer i udryddelseslejren Chelmno - en regulær krigsforbryder. Ikke som det har heddet sig arkæolog i Polen. Men faderen ønsker ikke at åbne op.
Datterens billede af Opa er udflydende. Hun har et svagt billede af den gamle, som hun kun har set ganske få gange. Tyskland for hende har været de pakker, der kom et par gange om året og som indeholdt Ritter-Sport-chokolade.
Bogen er let læst - men den kræver, at læseren ved blot lidt om baggrunden. Og - det er måske bogens force - den serverer en lille bid af gangen, og lader meget være op til læserens fantasi.
For efterkommere er emnet belastende, og det er derfor yderst prisværdigt, at også yngre generationer begynder at efterforske fordums 'heltemodige indsats' eller 'uskyld', som mange er vokset op med billedet af.
I generationer vil denne traumatiserende erkendelse blive ved at spøge.
Julia Butschkow: Apropos Opa. Samleren 202 sider. Kr. 249,95.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278