Hele Stieg Larssons roman trilogi ser nu ud til at nå ud til filmlærredet
I første omgang var kun første del, 'Mænd der hader kvinder', planlagt som biograffilm, mens alle tre bøger skulle blive til en tv serie bestående af seks afsnit, hvert på halvanden time.
'Mænd der hader kvinder', der er instrueret af Niels Arden Oplev med en lang række andre danske filmfolk på filmholdet, er nu blevet en kæmpe succes i biograferne.
Sveriges Television som er filmens investor, føler derfor at de to sidste bøger også fortjener en biografversion.
Det er den svenske instruktør Daniel Alfredsson, der har instrueret 'Pigen der legede med ilden', som nu er planlagt at nå biograferne i midten af september, og 'Luftkastellet der blev sprængt', som følger i slutningen af november.
Sveriges tv sender de seks afsnit på tv fra februar næste år. Tv serien indeholder betydeligt mere originalmateriale end biograffilmene.
Tegnefilmshistorie
I 1906 tegnede Storm P. de første streger i en dansk animationsfilm. Siden har Cirkeline fået en tændstikæske at bo i, Benny et badekar, Jungledyret Hugo abevenner, regnorme Disco og Danmark en rejse til Saturn.
Den 17. marts udkom 'Danske tegnefilm gennem 100 år',. Den fortæller over 168 sider fra animationsfilmens første spadestik blev taget og frem til i dag, hvor den står stærkt både herhjemme og internationalt, skriver www.filmupdate.dk
De enkelte perioder og vigtigste instruktører har alle fået deres egne kapitler i bogen. Bogen udgives af Animationshuset.
Cleopatra
Indtil for nylig gik man ud fra at Cleopatra, den myteomspundne egyptiske dronning, var græker. Nu viser nye undersøgelser noget andet.
Den myteomspundne dronning er skildret adskillige gange på film, teater og opera. Fremover bør casterne, hvis de vil tættere på sandheden, kigge mere efter afrikanere end skuespillere med europæiske træk. Meget tyder på, at hun havde en afrikansk mor, og ikke som hidtil antaget var af egyptisk afstamning.
Opdagelsen er af professor Hilke Thuer fra det østrigske videnskabsakademi, der i Ephesus i Tyrkiet har fundet hvad man overbevist om er Arsinoe's grav. Hun var helsøster til Cleopatra. En undersøgelse af Arsinoe afslører ifølge Thuer, at de to søstres mor må have været afrikaner.
'For en arkæolog er det unikt at finde en grav og et skelet, der nedstammer fra dette dynasti', siger Thuer forud for en dokumentarfilm om Cleopatras liv, der sendes på BBC.
U2 i Planetariet
Man kan se U2 fra alle vinkler, når koncertoptagelser spilles på 3D lærredet i Tycho Brahe Planetariet i København.
Det bliver 'beautyful day' for danske U2 fans, når gruppen toner frem på det ualmindeligt store lærred i Planetariet lørdag den 18. april.
Det irske rockband fik nemlig optaget flere koncerter under deres 'Vertigo Tour' i 2006 med specielle digitale 3D kameraer, der passer perfekt til den særlige sal i Planetariet.
Koncertfilmen bliver vist som en del af filmfestivalen CPH:PIX.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278