Enevældens afskaffelse åbnede op for et rent slaraffenland for byggematadorer. Godt hjulpet af den politiske elite skabte de det Danmark, som vi kender i dag
af Janne Wedensborg
Hundrede års dramatisk udviklingshistorie hvor befolkningstallet fordobledes, og stavnsbånd og hoveri blev afløst af markedskræfter.
Nye dyrkningsmetoder og redskaber gjorde landbrugsproduktionen mere effektiv, og de folk, der ikke længere var brug for på markerne, måtte søge til byerne for at finde arbejde i den voksende industri.
Den private ejendomsret blev udbredt og de fælles græsningsarealer nedlagt, så de fattigste ikke længere havde mulighed for at overleve på landet.
Kunst- og arkitekturhistorikeren Hans Helge Madsen nåede netop at færdiggøre manuskriptet til sin bog, 'Skæv og National, Dansk Byplanlægning 1830 til 1938', før sin død i januar 2008.
Bogen handler om den eksplosive udvikling, der trods magtkampe og modsatrettede interesser gjorde det klart, at overordnet planlægning var nødvendig.
Hans Helge Madsen definerer lands- og byplanlægning både som bevidst handling og som uformel selvgroet by og beskriver forløbet frem mod en egentlig lovgivning på området.
Vejen til planlægning
Bogen er en grundig historisk registrering - med fyldige kildehenvisninger - og redegørelse for de fysiske forhold og politiske magtkampe mellem venstreliberale og konservative i henholdsvis Folketing og Landsting, der herskede efter opløsningen af enevælden og afståelsen af Slesvig og Holsten til Tyskland i 1864 efter Danmarks sidste bilaterale krig.
Titlen på bogen hentyder til den skæve placering af hovedstaden og til forandringen fra multinational helstat til lille nationalstat med koncentration af magt og ressourcer i hovedstaden.
Det er historien om, hvordan Danmarks infrastruktur blev grundlagt med jernbanenettets udbygning, anlæg af nye landeveje og indførelse af de hurtige dampskibe. Indtil da havde sejlskibe været hovedtransportmidlet mellem landsdelene og til og fra udlandet.
Forfatteren fortæller, hvordan andelsbevægelsen med fælles nye mejerier startede i det ellers upåagtede Vestjylland og bredte sig til resten landet.
Ellers er det mest enkeltpersoner, hvis indflydelse og penge prægede udviklingen, der bliver portrætteret, heriblandt makkerparret C.F. Tietgen og Ferdinand Meldahl - finansmanden og arkitekten. Mehldal var, ud over at være arkitekt, bestyrelsesmedlem i mange af Tietgens aktieselskaber.
Magtkampen var synlig mellem byggespekulanter og socialt indstillede fagfolk, blandt andet læger med erfaring fra koleraepidemiens hærgen i alt for trange boliger uden kloakering. Arkitekter og ingeniører kæmpede om de indflydelsesrige embeder og om forskellige dogmer indenfor arkitektur og planlægning.
Planlægning som fag
Senere oprettede mere fremsynede fagfolk blandt andet Dansk Byplanlaboratorium som studiested og agitationscentrum. Endnu senere blev planlægning et selvstændigt fagområde inden for arkitektuddannelsen.
Indtil da blev de studerende henvist til kurser hos ingeniørerne på Polyteknisk Læreanstalt - emnet var for teknisk for den nationalromantiske del af professorerne på Kunstakademiets Arkitektskole.
Den delvis statsstøttede udbygning af jernbanenettet og anlæg af splinternye byer i Jylland - Esbjerg med en ny udskibningshavn for at tilgodese eksporten til England som en af de første - blev sat i gang som enkeltprojekter uden sammenhængende planlægning.
Militærstrategiske og privatøkonomiske interesser styrede udviklingen, og bogen citerer den almindelige holdning hos den nationalliberale magtelite: 'planlægning må, men behøver ikke, finde sted'.
Hvis en plan provokerede den liberale stats principper om ikke at genere borgernes byggefrihed, blev den stoppet. I dag er det lidt anderledes, men med samme resultat. Når lovgivning og planer står i vejen for kapitalistiske interesser, bliver der givet dispensation.
Historien slutter præcist i 1938, fordi den er tænkt som en forløber til Arne Gaardmands store værk, 'Dansk Byplanlægning 1938-1992'.
Bogen er opdelt i klare afsnit med mange og gode illustrationer. Den gennemarbejdede grafiske tilrettelæggelse gør indholdet overskueligt og teksten let at læse. Og det er spændende læsning, der varmt kan anbefales.
Hans Helge Madsen: Skæv og National, Dansk Byplanlægning 1830 til 1938. Stort format. 272 sider. 398 kr. Bogværket.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278