25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hyldest til det danske

Hyldest til det danske

Torsdag, 16. april, 2009, 00:00:00

DR`s mangeårige programmedarbejder og musikproducer Ib Skovgaard har fået Spil Dansk prisen

Den uddeles hvert år af Danske Jazz- Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA) og blev givet til Ib Skovgaard på grund af hans 'integritet og store kompetence og for sin uvurderlige indsats for formidlingen af originalmusik', sagde DJBFA formanden Pia Raug.


Verdens ældste
En folketælling i Kasakhstan har fundet identiteten på verdens ældste nulevende menneske.
Sakhan Dosova havde fødselsdag den 27. marts, hvor hun blev 130 år. Det betyder hun er født i 1879, samme år som Einstein, og mens Dronning Victoria regerede i Storbritannien.
Der er beviser for alderen gennem et gammelt pas og ægte dokumenter, blandt andet fra Stalins første folketælling i 1926. Da blev hendes alder fastslået til 47 år.


Schindlers liste fundet
Den legendariske Oscar Schindlers liste over de jøder, han reddede under Anden Verdenskrig fra nazismen, er dukket op på et australsk bibliotek, skriver Politiken.
13 gullige og skrøbelige A4 sider med navne på 801 personer blev fundet i en kasse med noter, tilhørende den australske forfatter Thomas Keneally. Det var ham der skrev bogen 'Schindlers Ark', som var forlægget for instruktøren Steven Spielbergs Oscarvindende filmatisering 'Schindlers liste'.
Schindler reddede de 801 jøder fra koncentrationslejre i Polen og i Tyskland ved at lade dem arbejde på sin fabrik i Krakow.


Arbejderen som Pravdas afløser?
I en blog om Lars Løkke ragede ultraliberalisten Søren Pind i Berlingske Tidende den 5. april uklar med hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten Bjarne Thyregod og skrev disse vise ord: 'Ja, ja - jeg ved godt, at du som medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse har et ganske andet verdenssyn. Men behøver du lige at udfolde det her på Berlingske - hvad med Dagbladet Arbejderen? Nu hvor Pravda er gået ind?'
Et er om det er helt korrekt, at Arbejderen er Pravdas afløser, men er Berlingske kun for Pind klakører?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. apr. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur