For 60 år siden var kommunisten og folketingsmedlemmet Inger Merete Nordentoft forside. Nu er hun stort set glemt. Det retter en ny biografi op på

af Jens Fransen
Adda Hilden har blandt andet forsket i dansk kvindehistorie og i den forbindelse været medudgiver af Dansk Kvindebiografisk Leksikon, der udkom i 2000. I dette værk skildres en af de mest markante kvindelige personligheder i nyere tid, Inger Merete Nordentoft.
I indledningen til denne nye biografi om Nordentoft, gør Hilden opmærksom på de vanskeligheder, der har været forbundet med udgivelsen. Nordentoft har gjort, hvad hun kunne for at slette private spor i form af breve og personlige papirer. Og hendes efterkommere lovede ved hendes død i 1960 at fjerne yderligere. Samtidig har Nordentofts to børn ikke ønsket at blive involveret i udgivelsen.
Tilbage har således kun været officielle arkiver, dokumenter - men dog også i en vis udstrækning udtalelser og samtaler med andre slægtninge og mennesker, der har arbejdet sammen med Nordentoft.
Det kræver tålmodighed af læseren at komme ordentlig ind i Nordentofts spændende liv og samtid. Begyndelsen, hvor den familiemæssige sammenhæng meget omhyggeligt bliver beskrevet, virker meget lang og til tider påklistret.

Enlig og gravid
Inger Merete Nordentoft havde på trods af faderen, der var læge, ingen lykkelig opvækst. Faderen fængsles for blandt andet fosterfordrivelse og lille Inger måtte grueligt meget igennem, inden hun fik sin uddannelse som lærer.
Via spejderbevægelsen engagerede hun sig efterhånden i kulturkampen i 30`erne, hvor hovedfjenden naturligt nok var fascismen rundt omkring i Europa. På det tidspunkt var hun medlem af Socialdemokratiet.
Under besættelsen mærkede hun på egen krop undertrykkelsen, da hun blev fængslet for at skjule den svenske kommunist Karl Staf.
Men rigtigt i søgelyset kommer hun først efter krigen. På det tidspunkt er hun skoleinspektør og rager uklar med hele det danske borgerskab. Hendes synderegister er belastende. Hun har meldt sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti - bliver medlem af Centralkomiteen, bliver valgt til Folketinget og så gravid - uden at ville oplyse faderens navn. Det kunne dårligt blive værre.
Debatten omkring hendes person rasede i flere år, og støtterne var få. Dog havde hun hovedparten af forældrene på skolen bag sig, hvilket reddede hende fra afskedigelse. Hvem faderen var, bliver 'afsløret' i biografien. En norsk kommunist.

Progressiv pædagogik
Imidlertid er der ved siden af skandalerne omkring hende også andre lige så væsentlige aspekter, der er medtaget i biografien. Nordentoft var en af de endog meget progressive pædagogiske kræfter i datidens skoleverden.
Allerede inden krigen var afsluttet havde hun skrevet en lille pjece, 'Opdragelse til demokrati', hvor hun beskrev sine pædagogiske fremtidsdrømme for skolevæsenet. Inspireret af amerikanere Dewey.
Set ud fra vore dage syner tankerne måske ikke af meget. Nordentoft er fortaler for en mindre autoritær undervisning. Der skal tages langt større hensyn til hver enkelt elevs individuelle muligheder for læring, skolen skal være langt mere demokratisk for blot at nævne enkelte elementer.
Men lige efter krigen var dette helt igennem kætterske tanker fra en kommunist.
I 50`erne var Nordentoft på studierejse i Sovjetunionen, og her blev hun delvist bekræftet i sine antagelser om elevens alsidige udvikling.
Få år efter, da Ungarn-krisen rystede de kommunistiske partier, forlod hun dog partiet. Der var trusler mod hende i lærerkollegiet, og da hun samtidig var en af Aksel Larsens støtter, havde partiet ikke længere hendes interesse. Dog meldte hun sig ikke ind i SF.
Det er glædeligt, at der omsider er kommet en biografi om denne spændende kvinde, der satte sig sine spor og desværre udviskede en del af disse. Men som nævnt går der for lang tid, inden læseren når frem til de interessante år.

Adda Hilden: At sætte sig spor. En biografi om Inger Merete Nordentoft. 288 sider. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.