Det er noget iboende i kapitalismen, at der hele tiden er et behov for at vokse og ekspandere. Det er med til at ødelægge for eksempel både miljø og arbejdskraft. Arbejderen har været til studiekreds i politisk økonomi

Forårssolen lokkede og skinnede da andet møde i studiekredsen om Karl Marx og politisk økonomi løb af stabelen den 6. april.
Måske er det en medvirkende årsag til at lidt færre end sidst er mødt op i Cafe Oskar i Mejlgade i Århus. Men engagementet blandt de fremmødte fejler ikke noget.
Mens kaffe og te bliver skænket op og papirer delt rundt gennemgår Sven Tarp dagens program. Dagens tema er 'Kapitalens kredsløb, reproduktion og akkumulation'.
- Men inden vi går i gang skal vi lige aftale noget med næste gang. Her foreslår jeg, at gruppe tre skal lave en sammenfatning af det vi gennemgår i dag, for at variere lidt, siger Sven Tarp, som er studiekredsens underviser.
Han er medlem af landsledelsen og internationalt udvalg i Kommunistisk Parti. Til daglig er han professor på handelshøjskolen i Århus.
Derefter opsummerer han det, som blev gennemgået sidste gang.
- Den måde det her kursus er opbygget på svarer til den måde Marx opbyggede sin bog Kapitalen. Vi starter med det enkleste i samfundet, varen, og ser på modsætningen mellem bytteværdi og nytteværdi. Nu skal vi til at se på hvordan de enkelte fænomener virker sammen, forklarer han.
- Vi lever i et samfund, som er en organisme. De indbyrdes begreber virker i et samspil og udvikles og støder ind i hinanden i et hav af modsætninger. Det er det, vi skal se på i dag.

Kapitalens kredsløb
Første punkt i dagens program er at gruppe ét, Jytte Svensson og Tor Danielsen, skal holde et kort oplæg om kapitalens kredsløb.
- Vi har ikke mødtes, men vi gør det så godt vi kan, lyder det indledende fra Jytte Svensson inden hun begynder at skrive på tavlen:
- Vi har en kapitalist som har nogle penge. Dem investerer han i noget arbejdskraft, som Marx kalder a, og produktionsmidler. De to ting bliver til varekapital, som betegnes stort V.
- Så arbejder arbejderen med råstoffer og produktionsmidler i produktionen. Arbejderen fremstiller en vare, som skal afsættes på et marked for penge. Og så er vi tilbage ved udgangspunket, penge.
- Undervejs i produktionen er der tilført merværdi. Merværdien stammer fra den arbejdsproces der foregår. Kredsløbet består i at den her proces foregår hele tiden, forklarer Tor Danielsen.
- Hvad er kapital, spørger underviseren.
- Kapital kan være penge. Men penge er ikke i sig selv kapital, svarer Tor.
- Nej, for det er ikke kapital hvis pengene ligger under hovedpuden. Kapital bruges i forbindelse med produktion. De skal være investeret for at skabe merværdi, slår Sven Tarp fast.
- Hvis jeg har penge stående i en bank og banken køber aktier for dem, er det så kapital, spørger Martin Odgård.
- Ja, for så indgår pengene som lånekapital i en produktionsproces.
- Hvad så hvis vi snakker om kulturel kapital og social kapital, er det så de samme begreber, spørger Merete Frederiksen, som deltager for første gang.
Efter lidt diskussion når deltagerne frem til, at det er det ikke. Det er en anden brug af ordet, som ikke har noget at gøre med Marx` økonomiske begreber.
- Kan viden ikke også have en bytteværdi? Da jeg var på Cuba hørte vi om hvordan landet leverer viden - altså læger - og fik olie fra Venezuela, siger Ulla.
- Jo, men det er et bytteforhold, som ikke bygger på kapitalistiske værdier. Det er et bytteforhold uden profit, hvor der veksles lige over, forklarer Sven Tarp.

Knas i cirklen
Han vender tilbage til kapitalens kredsløb.
- I virkeligheden er det en cirkel. Man har et udgangspunkt, penge, og kommer ud med flere penge. Jo flere gange det cirkulerer, jo flere penge.
- Betingelsen for at det gnidningsløst kan køre rundt er at det går stille og roligt fra den ene form til den anden. Men i det omfang det bliver vanskeligt at gå fra en form til en anden, trækker processen ud. Kapitalisten er interesseret i, at det skal gå hurtigt. Men det kan gå i stå mange steder.
- Hvis der ikke er efterspørgsel nok til de varer der er produceret, så håber varerne sig op. Når processen går i stå er der for meget af det hele. For mange produktionsmidler, for mange arbejdere og for mange varer.
- Så kommer der knas i systemet og så kommer der kriser. Det er selvfølgelig meget forenklet, i virkeligheden er det mere kompliceret, forklarer Sven Tarp.

Tre typer kapital
- Det jeg indtil nu har forklaret handler om industrikapitalisten, en 'driftsherre' som producerer. Han fremstiller varer og ender med nogle penge. Men ofte har han ikke penge nok til at investere i produktion, men skal låne nogle penge. Historisk har der udviklet sig tre typer af kapitalister eller kapital: pengekapital, produktiv kapital og varer eller handelskapital. Men da der kun produceres merværdi i den produktive sektor fordeler de tre typer af kapital merværdien imellem sig.
- Pengekapitalen kan ikke skabe ny værdi. Der findes ikke pengetræer. Den eneste måde en bank eller en købmænd kan tjene penge på er ved at få del i den merværdi der skabes i produktionen, siger Sven Tarp.
- Det får du aldrig en borgerlig økonom til at indrømme, lyder det fra en deltager.
- Nej selvfølgelig gør vi ikke det. En borgerlig økonom vil aldrig bruge begrebet udbytning, siger Sven Tarp og fortsætter:
- Det som er vigtigt at forstå er, at hverken handelskapitalisten eller pengekapitalisten alene kan få del i merværdien. De er nødt til at ansætte nogle folk, som hjælper med at udføre noget arbejde. De folk som ansættes skaber ikke merværdi, men de frigør merværdi og de frigør langt mere end de får i løn.
- I marxismen tales om, at der er en merværdiproduktion, og det er alt sammen i industrien, og så er der nogle andre arbejdere, der har den rolle at frigøre merværdi til handelskapitalisten, for eksempel en købmand, og til pengekapitalisten, altså for eksempel bankerne.

Akkumulation af kapital
Dagens sidste emne er kapitalismens akkumulationsproces.
- Målet med kapitalismen er at skabe profit, mere og mere profit. Og det er akkumulation. Derfor er det nødvendigt at få kapitalen til at vokse, forklarer Sven Tarp.
- For at få kapitalen til at vokse er det nødvendigt at investere i ny teknik. Den kapitalist som æder hele sin profit op vil ikke have penge nok til at investere. Derved vil han komme bagud i konkurrencen. Hvis kapitalisten vil være noget ved musikken er han nødt til at spille med. Det vil sige at han er nødt til hele tiden at akkumulere og investere.
- Det er noget iboende i kapitalismen, at der hele tiden er et behov for at vokse og ekspandere. Det er med til at ødelægge for eksempel både miljø og arbejdskraft.
- For at få mest mulig profit investeres i ny teknik men det gør konkurrenterne også. Det skaber kaos og rod, altså kriser. I krisetider ruster man sig til det næste opsving ved at investere voldsomt i ny teknik. Når så hjulene kommer i gang igen er der mindre efterspørgsel efter arbejdskraft. Derved skabes også mindre købekraft.
- Tænker kapitalisten ikke seriøst på det, spørger Merete.
- Nej, for den enkelte kapitalist ser det jo ikke i en sammenhæng. For ham drejer det sig kun om at komme først med den nye teknik. Der er en grundlæggende modsætning i kapitalismen, fordi produktionen er samfundsmæssig. Det hele er flettet sammen i hele verden, men ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat og det er her beslutningerne tages. Derved skabes uro og kriser.
Med denne svada sluttes dagens program. Næste gang er den 20. april.