Tidligere formand for Metal København afdeling 10 fylder 80 år i dag
Carl Mathiesen fra Amager kan se tilbage på et langt liv fyldt med politisk aktivitet, når han i dag fejrer sin 80 års fødselsdag.
Allerede som 15-årig oprettet Carl Mathiesen en lærlingeklub hos H.F. Jensen, hvor han var i lære.
Under krigen var han med i AMPA (Amager Partisaner) og medlem først af DSU siden af DKU. Senere kom Carl Mathiesen med i DKP, men han meldte sig ud i 1956 og har siden været partiløs men bestemt ikke upolitisk.
Først og fremmest har det faglige arbejde fyldt meget i Carl Mathiesens liv. Han var ansat i 35 år på Orlogsværftet og blev der fællestillidsmand for de civilt ansatte. Siden hen blev det til en lang række forskellige faglige tillidsposter. I 1972 blev Carl Mathiesen så formand for Metal afdeling 10 i København. Han post han bestred de næste 13 års tid, han var også med i Dansk Metals hovedbestyrelse.
Der blev dog også tid til andre ting udover det faglige. For eksempel har Carl Mathiesen været formand for haveforeningerne på Amager og medlem af bestyrelsen i foreningen 'Danmark Sovjetunionen'. Han har også lavet hjælpearbejde i forhold til Cuba og Sri Lanka.
Pensionisttilværelsen har bestemt ikke betydet, at det aktive arbejde er lagt på hylden. Carl Mathiesen har dels engageret sig i ældrerådsarbejdet i Tårnby Kommune, hvor han bor, dels kastet sine kræfter ind i det faglige seniorarbejde, både i seniorklubben for de tidligere civilt ansatte i militæret og i Metals seniorarbejde. Carl Mathiesen sørger for, at programmet ikke står på banko, men derimod på politiske oplæg og debatter.
Han har også været med til at arrangerer seniorrejser til blandt andet Cuba og Sri Lanka.
Dagen i dag fejres med en fest for venner og bekendte i kolonihaven.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278