af Bjarne Segefjord

Vor ørkenvandring startede i tyve-bum!-nul-ét da Danmarks åndsliv pluds`lig gik i ståda hvad som helst og intet med ét blev lige fedtda Anders Demagog kom højt på strå.Han havde bøffet ganske bravt med landets husbudgetog siden solgt så mang en falsk billetmen netop fup og svindel og høj begavelsekan ikke føre med sig renselse.Hans brudevals med Pia Pop er ganske specielhan danser halve landet helt ihjelog fattigdom og rigdom de vokser hver sin vejmen er det, det vi vil? - du og jeg!Men fattigdom betyder blot at vi må oppe osog se mod høje tinder før vi slåsmen sagen er at vi i en hasselnøddeskalkan grine af de borgerliges bal.Men grinet fører ikke vidt i tidens selvfordærvhvortil vi alle selv har gi`et en skærvog syndet ganske voldsomt mod livets enkle målat ånd og tanke ikke kræver stål.Vor juhumanitet er blot som peber i et sårder breder sine bylder år for åri pestens land som regnes for det lykkeligste sted.Hold kæft! - vi gider ikke være med!Vor Anders blev så sekretær for NATO`s enighedvi ønsker ham til helvede med fred som den han ikke skabte med sand humanitetfordi hans rang er simpel falsk profet.Så kom der straks en anden til at lede os på skrømtsom sikkert i sin barndom blev forsømtog ikke vil erkende at folks velfærdighedskal gro i rettens muld og blomsterbed.Hvornår vil vi erkende at vi ledes af en flokder fører krig mod folket som en blok?af tåber med en særlig og høj begavelseder rimer på et folks begravelse.