Tilsyneladende ser det ud som om, profitten er noget, kapitalen lægger oven på sine samlede udlæg. Udbytningen træder ikke åbent frem. Arbejderen er til studiekreds i politisk økonomi

Hvad er forskellen på merværdi og profit?
Det er et af de centrale spørgsmål på det tredje møde i studiekredsen om politisk økonomi i Århus, som er arrangeret af Kommunistisk Parti.
Vi er nu nået frem til mandag den 20 april. Arbejderens udsendte er igen på pletten i Café Oskar for at rapportere fra dagens undervisning og diskussioner om 'Merværdirate, profitrate og udligning af profitraten', som emnet hedder.
Læsestof til mødet er fortsat Isi Grünbaums bog 'Kapitalens politiske økonomi', denne gang fra side 46-61.
Efter en kort opsummering af de vigtigste spørgsmål fra sidste møde går underviseren, Sven Tarp fra Kommunistisk Parti, i gang med dagens emne.

Vareproduktion
To centrale begreber er 'simpel vareproduktion' og 'kapitalistisk vareproduktion'.
- Vi startede det her kursus med at konstatere, at det mest typiske ved kapitalismen er varen. Men varen er jo ikke opfundet med kapitalismen. Vi kan spore varer langt tilbage i historien, indleder Sven Tarp:
- I tidligere tider var der en bonde, som producerede mad og havde et overskud, som han byttede væk gennem tuskhandel. På et tidspunkt sker en specialisering. Nogle bliver smed eller bager, og andre fortsætter med at være bønder. De producerer hver for sig varer med henblik på salg. Det er en simpel vareproduktion, hvor den person, som ejer produktionsmidlerne, selv arbejder.
- Hvordan skal man fastsætte den værdi, som varen skal byttes til? Hvis en bonde skal sælge en ko, bliver prisen fastlagt efter, hvad kalven kostede, hvad den har spist under sin opvækst og bondens værdi af sit eget arbejde med at fede koen op. Varen sælges altså for det, som den er værd. Den, der har arbejdet, i dette tilfælde altså bonden, får hele værdien af sit arbejde.
- Kapitalistisk vareproduktion er en mere kompliceret størrelse, som forudsætter en række historiske processer, fortsætter Sven Tarp.
- Den forudsætter, at ejendomsretten til produktionsmidlerne bliver koncentreret på relativt få hænder, og at der er en skare af folk, som kun har én vare at sælge, nemlig deres arbejdskraft. Den forudsætter også i et vist omfang lidt mere avanceret teknologi.

Merværdi og profit
Næste emne er profitrate.
- Lad os se på en kapitalist, som investerer i konstant kapital, altså produktionsmidler og i arbejdskraft, variabel kapital.
Sven Tarp griber en tusch og skriver på tavlen k for konstant kapital, v for variabel kapital.
- Kapitalisten har nogle penge og køber produktionsmidler for 100 og arbejdskraft for 100. Han producerer nogle varer, som han sælger for 300. Kapitalisten ender altså med at have flere penge, end han oprindelig investerede på grund af merværdien på 100. Merværdien er den del af den ny værdi, som arbejderen skaber, men som kapitalisten stopper i lommen, fordi han ejer produktionsmidlerne.
- Umiddelbart ligner det den simple vareproduktion, hvor en bonde feder en ko op og sælger den igen for en ny pris. Forskellen er, at vi nu har en, som ejer kapital og investerer den, altså en kapitalist. Vi har privat ejendomsret, som styrer det hele.
- Varen sælges altså for 300. Det vil sige, at halvdelen af det, arbejderen producerer i nyværdi, bliver stjålet fra ham. Det er udbytningsgraden eller merværdiraten, og i dette tilfælde er udbytningen altså 100 procent.
- Kapitalisten vil se det i forhold til alt det, han investerer, altså 100 i konstant kapital og 100 i variabel kapital, i alt 200. Varen sælges for 300. Kapitalen har fået en profit på 100, altså tjent 50 procent i forhold til hele hans investering i produktionsmidler og arbejdskraft. Det kalder man profitrate.
- Størrelsen af merværdien og profitten er det samme, nemlig 100. Når man snakker om merværdirate, ser man det i forhold til udbytningen, hvor meget arbejderen får i løn og hvor meget, arbejderen producerer. Når man snakker om profitrate ser man merværdien i forhold til hele kapitalens udlæg, også den konstante kapital.
- Tilsyneladende ser det ud som om, profitten er noget, kapitalen lægger oven på sine samlede udlæg. Udbytningen træder ikke åbent frem. Mens det er anderledes, når man ser på merværdi, så handler det om relationer mellem mennesker, at der tilsyneladende er et udbytningforhold mellem mennesker, fastslår Sven Tarp.

Profitratens udligning
Dagens sidste emne, inden der skal være gruppearbejde, handler om profitratens udligning.
- Kapitalen vil altid investere der, hvor profitten er størst. Men det har vist sig, at på grund af udbud og efterspørgsel udligner profitraten sig mellem de forskellige brancher, så man får en samfundsmæssig fælles profitrate, forklarer Sven Tarp.
- Uanset hvilken branche man er i, er profitraten cirka den samme. Det betyder, at varer i brancher med lav organisk sammensætning sælges for under sin værdi, og varer fra brancher med høj organisk sammensætning sælges over sin værdi.
- Man får altså en produktionspris, som er den konstante kapital + den variable kapital + den gennemsnitlige profitrate.
Har det udhulet Marx` teori, spørger Sven Tarp og giver selv svaret:
- Nej, for det, som Marx er interesseret i, er at se på forholdet mellem mennesker i samfundet. I marxismen er vi i stand til at trænge længere ned og se på hvilke faktorer, der ligger under den pris, vi får.
- I købmandsregning er profitten bare noget, man lægger oven i varen. I den marxistiske teori viser det sig, at profit er noget, der opstod i en bestemt fase i udviklingen, i overgangen mellem simpel vareproduktion og kapitalistisk vareproduktion. Det er noget, som hænger sammen med kapitalismen og derfor også kan forsvinde med kapitalismen, understreger Sven Tarp.

Kapital og kapitalisme
Efter en pause er det blevet tid for gruppearbejde. Hver gruppe får et spørgsmål, som de skal arbejde med og derefter fremlægge i plenum.
Her bliver der brugt længst tid på spørgsmålet 'Redegør for begreberne kapital og kapitalisme'.
- Kapital er både arbejdskraften og alle de råstoffer og maskiner, der skal bruges i produktionen, lyder et bud fra gruppen.
Det svar er Sven Tarp ikke helt tilfreds med.
- Kapital er penge, der investeres i produktionen, lyder et andet bud.
Heller ikke dette svar bliver godkendt.
- Jeg snakkede om, at der var tre typer af kapital, pengekapital, produktiv kapital og varekapital, siger Sven Tarp og spørger forsamlingen, hvad der kendetegner alle disse typer af kapital?
- Alle typer kapital stammer fra arbejdet. Merværdi skabes kun i den aktive produktion. De forskellige kapitalister lægger beslag på hver sin del af merværdien, lyder svaret.
- Ja, men det, jeg er ude efter, er, at det er relationer mellem mennesker. Borgerlige økonomer snakker altid om forhold mellem ting, penge eller varer. Kapital er ophobede menneskelige relationer, siger Sven Tarp og fortsætter:
- | den forbindelse snakker vi om dødt arbejde eller ophobet arbejde, som er produceret tidligere. Når man ser på den produktive proces i dag, er hovedparten dødt arbejde. Dødt arbejde overfører bare sin gamle værdi.
- Levende arbejde er arbejdskraften. Arbejderen i dag, som lever, spiser, ånder. Det er det levende arbejde som producerer ny værdi.
Hvad er så kapitalisme?
- Det er det med, at der er nogle, som ejer produktionsmidlerne og derved retten til at få den merværdi, der bliver skabt, lyder det fra gruppen.
- Ja, men det skal kædes sammen med kapitalen, siger Sven Tarp og fortsætter:
- Karl Marx` værk hedder ikke Kapitalismen, men Kapitalen. Og vi skal huske, at grundlaget for kapitalismen er kapitalen, altså den private ejendomsret til produktionsmidler, til det ophobede arbejde. Det system, der er dannet med privat ejendomsret, med udbytning og så videre, er kapitalisme. Men groft sagt så er vores fjende ikke kapitalismen men kapitalen. Vi kan ikke ændre det her system, uden at vi ændrer kapitalforholdet, altså tager ejendomsretten ud af de her ting, konkluderer Sven Tarp.