¤¤Min mors historie¤¤ handler om Morten Things mor, der voksede op som barn af ortodokse, russiske jøder og forlod jødedommen for at blive kommunist. Det er der blevet en gribende smuk lille bog ud af

af Bjarne Nielsen
På moderen Dora Things opfordring, begyndte historikeren Morten Thing at grave i hendes fars historie, og endte sluttelig med at bede moderen om en gang om ugen at indtale sin historie til hans båndoptager. Det er der blevet en gribende, smuk og interessant lille bog ud af.
Senere lærte Thing sig på imponerende vis jiddisch for bedre at kunne forstå hendes baggrund, hvilket som sidegevinst afstedkom en del historiske artikler og bøger som blandt andet 'De russiske jøder i København 1882-1943'.
'Min mors historie' handler om Morten Things mor, Dora Thing (1919-2002), der voksede op som barn af indvandrende, ortodokse, russiske jøder på Nørrebro og som forlod jødedommen for at blive kommunist.
Læseren føres til moderens rødder i de pogromhærgede byer i Polen og Litauen. De to familier kom til København, som dengang havde rum til flygtninge og indvandrere, lige efter århundredeskiftet.
Hendes far Leon og moderen Malke blev gift i 1913 og flyttede ind i morforældrenes hus på Nørrebrogade, hvor de fik tre børn, hvoraf Dora var nummer to. Det var fattigt og patriarkalsk men et lystigt hjem og med oplysning og social opdrift.

Frigørelse og kommunisme
Dora søger integrationen og frigørelsen ved at uddanne sig til børnehavelærerinde. Hurtigt introduceres hun for såvel kommunismens som seksualitetens mysterier.
I et gribende afsnit beskrives Doras første kærlighed til den jødiske flygtning Peter Henschel, der viser hende en anden måde at være jøde på. Nemlig jødisk kommunist.
Han får store problemer med blandt andet Mosaisk Trossamfund, der havde tætte forbindelser til statspolitiet, som alle emigranter var afhængige af. De truede ham med udlevering til Tyskland og nazisterne, hvor han var flygtet fra.
Han drog herefter til Spanien, for at forsvare demokratiet, men blev dræbt efter et halvt års tid i 1937.
I 1938, da hun er 19 år, møder hun sit livs kærlighed, den 21 årige arbejdsløse blikkenslager Børge Thing fra Jylland (1). På automatcafeen på Nørrevold byder blikkenslagersvenden Dora på hendes livs første flæskesteg, og som tak indføres han i kommunismen via en studiekreds.
Børge Thing bliver kort efter deres bryllup og Doras graviditet aktiv i BOPA, gruppen der stod for nogle af krigens dristigste sabotager (2).
Efter en anholdelse befries han under en hospitalsindlæggelse og går under jorden.

Sort humor og optimisme
I 1943 flygter Dora under dramatiske omstændigheder med sin etårige datter fra Snekkersten til Sverige, hvor tre druknede (3).
Hun finder sammen med sin familie og holder tæt kontakt med Børge via neutral post, ligesom hun også kan følge ham i undergrundspressen, hvor Børge under navnene Brandt og Frederik Nakkebølle omtales som helte.
Den illegale korrespondance er præget af sort humor og optimisme om, hvor fremgangsrigt det går. 'Forretningen er på sit højeste', 'vi forbereder det store efterårsudsalg' og '90 procent af det, der bliver lavet i vores branche her i København, bliver lavet af mit firma - jo måske endnu mere'.
Men det er ikke omkostningsfrit for Doras mand og hans gruppe. Der er mange anholdte, der sendes til kz-lejrene, sårede og dræbte. Nerverne er på højkant ligesom savnet af familien er stort.
Efter krigen kommer regningen. Børge får et nervesammenbrud. Han forsøger at blive linjeofficer i hæren, et tilbud modstandsledere fik, men mødte naturligvis modstand som kommunist efter Danmarks indtræden i NATO i 1949, og gik herefter ind i reklamebranchen.
Dora og Børge Thing forlader DKP i 1958 og melder sig ind i SF.
Børge dør allerede i 1971. Herefter lever Dora alene men selvstændigt og i konflikt med sin familie om Israels behandling af palæstinenserne.

Tro og kommunisme
Bogen er et mere end kærligt portræt af forældrene, to mennesker der konsekvent fulgte det de troede på.
Bogens breve mellem ægtefællerne, blandt andet om livet efter krigen, er meget rørende og omhandler blandt meget andet, 'Hvordan er man berørt', 'har krigen ændret en?' og 'millioner af ægteskaber verden over vil gå i stykker på grund af de forbandede forhold - vores vil ikke gå i stykker'.
Sluttelig i bogen tager Morten Thing temaet, om kommunismen har et religiøst element, op med sin mor. Et synspunkt han udviklede i sin imponerende doktordisputats 'Kommunismens kultur' (4).
Da forfatteren en majaften i 1993 fejrer forsvaret for disputatsen, indleder moderen festen med 'al den snak om vi var religiøse har intet på sig'. Flot gået af en 74 årig!
Dora Thing døde den 17. april 2002, 82 år gammel og blev begravet i fællesgraven, hvor også Børge blev begravet.
Med ordene 'Skulle jeg sammenfatte mors holdning til os, var det, at kernen i et godt liv var at være et godt menneske. At være et godt menneske betyder at kunne gøre noget godt for andre, men også at kunne gøre noget godt for sig selv. Og målt med denne dobbelte alen har hun haft et rigtigt godt liv', holdt forfatteren en tale, der på alle måder bekræfter hvad bogen har dokumenteret.
'Min mors historie' er en god og vedkommende historie om integration og sameksistens af flere kulturer og en historie om et godt liv.
En spændende skildring af partilivet i DKP og jødisk kultur, samt et smukt eftermæle til to mennesker, mange skylder tak. Derudover har bogen mange spændende illustrationer.

Morten Thing: Min mors historie. 192 sider ill. 185 kr. Nemos Bibliotek.

Noter:1) I Faderens historie findes i 'Intet er umuligt for Vorherre og en blikkenslager. Træk af Rør og Bliks Fagforenings historie 1873-1998'.
2) Under sit dæknavn Børge Brandt skrev Børge Thing sammen med journalisten Kaj Christiansen bogen 'Sabotage'.
3) Bogen Dea Trier Mørch 'Doras dagbog' Gyldendal 2001
4) Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-60. To bind. Tiderne Skifter 1993.