¤¤Skatteøen¤¤ er historien om, hvordan drengen Jim Hawkins modnes til mand og menneskekender og om hvordan jagten på rigdom får det grimmeste op i folk
af Bjarne Nielsen
I en tid hvor Pirate Bay og somaliske pirater slås om forsider sammen med storkapitalens røvere, er det helt befriende at sætte sig i Odense Teaters magelige stole og blive mesterligt underholdt af etbenede Long John Silver og Jim Hawkins.
Sidste år havde forestillingen 'Skatteøen' så stor succes på teaterets scene, Sukkerkogeriet, at man nu har sat forestillingen op på store scene, og shinet den op i en slags om-opsætning.
Stykket bygger på den skotske forfatter Robert Louis Stevenson klassiker fra 1881. 'Skatteøen' kendes desværre ofte kun fra forkortede og bearbejdede børneudgaver, ligesom man kender det fra Robinson Crusoe og Swifts 'Gullivers rejse'.
Stevensons forlæg er imidlertid mere end sørøver, eventyrer, rom og gulddukater. Det er historien om, hvordan drengen Jim Hawkins modnes til mand og menneskekender og om hvordan jagten på rigdom får det grimmeste op i folk, ligesom bogen mesterligt beskriver livet i midten af 1700-tallet.
Gå efter dukaterne
I teaterets nye udgave beslutter Baron Trelawney (Arne Lundemann), der rettelig burde hedde Grådighedens fyrste, sig for, som en anden Stein Bagger eller Danske Banks Peter Straarup, at gå efter dukaterne, hvilket betyder jagte guldet hvor det end er og uden moralske skrupler. Det samme gør datidens HA`ere, piraterne.
Herfra er det slagsmål, krudt og kugler, knive og rom. Alliancer der brydes, når situationen kræver det. Et ord er et ord, indtil det brydes.
I hele denne griskhedsverden står stykkets helt, drengen Jim Hawkins (Johannes Lassen) uskyldig og med lyst til verden og livet. Som i den virkelige verden overraskes han dog gang på gang af bedraget og har problemer med at gennemskue, hvem er ven og hvem er fjende.
Tempofyldt
'Skatteøen' har en på alle måder imponerende scenografi, der muliggør et fysisk og tempofyldt spil. Ting flyver rundt og ting dukker op fra alle mulige steder. Tiden var mulighedernes tid. Der er fuld knald på.
Det er der også på Sebastians vidunderlige og velfungerende musik, som de tre musikere på fin vis får ud over scenekanten med en mere rocket fremstilling end oprindelige fra Sebastian.
Flere af skuespillerne agerer i både tre og fire roller uden besvær. Selv om Johannes Lassen som Hawkins og Anders Gjellerup Koch som Silver spiller imponerende er det ensemblet som helhed, der er styrken i opsætningen.
God underholdende historie og fin koncert til samme pris for familier mellem ti og firs år.
Skatteøen. Af Robert Louis Stevenson. Dramatiseret af Preben Harris. Instruktør Mads M. Nielsen. Scenografi Erik Söderberg. Kapelmester Lasse Schmidt. Sange af Sebastian. Odense Teater frem til 13. juni.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278