Årets forårsudstilling på Charlottenborg er en ujævn affære, der har lagt mere vægt på mangfoldighed end på overskuelighed

af Finn Hermann
I middelalderens gotiske kalkmalerier kendte man begrebet horror vacui - angsten for det tomme rum: Overalt, hvor der var blot den mindste plads fyldtes billedfladen af et mylder af detaljer. Uden at 'fortællingen' af den grund gik tabt.
På denne forårsudstilling har arrangørerne måske ladet sig inspirere af 'horror vacui'. I hvert fald har de gjort mere for mangfoldigheden end for overskueligheden. I modsætning til fortidens kirkegængere, som kendte de afbildede scenerier fra bibelhistorien, må moderne udstillingsgæster selv navigere. Og det er en svær opgave.
Den nutidige kunst består af så mange vidt forskellige 'fortællinger' i ligeså mange stilarter og genrer, at det er uoverkommeligt at få bare et nogenlunde klart billede af helheden og - hvad der er værre - ligeså uoverkommeligt at 'få fred til' at gå i dybden med det enkelte udstillede værk.
Et par eksempler: Imponerende udført i en 'impressionistisk' prikteknik er Jesper Skov Madsens to billeder 'Pistol' og 'Riffel' (2009) som sammenstiller, hvad der ligner en stiliseret udgave af Monets naturbilleder med våbnets kolde geometri.
Knap så teknisk i udførelsen, til gengæld mere følt, mere malet er Rikke Hvejsels enkle komposition 'Make Up box' (2008), hvor motivet er reduceret til et minimalistisk tegn. Men intet af disse værker har noget samspil eller modspil med de nærmeste.

Mangfoldighed
Jacob Tue Larsen fra Charlottenborgfonden skriver i katalogforordet, at man har valgt 'at fokusere på at undersøge mangfoldigheden indenfor det billedkunstneriske felt'. Han tilføjer, at man har satset på rigtig mange bidrag.
Jeg kan ikke nære mig for at spørge, om man virkelig har ønsket at undersøge mangfoldigheden? Eller har man blot registreret den?
Spredningen er stor: Pop-art, ekspressionisme, geometrisk abstrakt, ornamentalt, installationer, naivisme, fotorealisme, symbolisme - som Ebbe Laurs Sørensens store tegnede panorama 'De andres skæbne' (2009), surrealisme, arkitektur - you name it!.
Der går tråde tilbage til amerikaneren Joseph Cornells mystiske bokse, som i Mette Moeslund Broberg: The Collector - Silkelook - Private, (2009) - og en lang række andre installationer, og til pop-art kunstneren Robert Rauschenberg - som i Eva Tofts smukke, gådefulde materialecollager 'Uden titel' (2009) og Louise M. Jeppesens fantasifulde og folkelige 'Broderi' (2008).

Gang i dada
Især Dada har, direkte eller indirekte, tag i de unge. For eksempel Birgitte Søvsø: 'Colourwork III/Ribbons, (2009).
Dobbeltbetydning gør sig gældende i flere af installationerne, således i Karen Kjærgaards 'I-Tube' en sofa, båret af et rytmisk forløb af bøjler, som på én gang gør sofaen bevægelig og stabil, gør den til brugbar brugsgenstand og samtidig til et abstrakt kunstværk.
Ofte kompliceres tilegnelsen af værkernes titler: Nogle er engelske, hvorfor véd jeg ikke, med mindre det er markedshensyn; andre er uforståelige; atter andre er banale.
Nogle af deltagerne har tydeligvis ikke kunnet modstå fristelsen til at overspille de mere intellektuelle sider af kunsten og derved distancere sig fra beskueren.
Som for at gøre dette forhindringsløb endnu vanskeligere for den besøgende har man ladet fem grupper med hver sit faglige udgangspunkt udgøre dommerkomiteerne. Ikke blot er ophængningen bevidst 'mangfoldig', men beskueren skal også medtænke, om værkerne er udvalgt af samlere, gallerister, kunstnere, museumsfolk eller kritikere.
Ingen nævnt, ingen glemt. Forhåbentlig får man lejlighed til at gense nogle af kunstnerne i gallerierne, så man kan fordybe sig deres værker i ro og mag.

Forårsudstilling 2009. Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv, København. Kan ses frem til 1. juni.