Gennem de seneste årtier er vi gået fra en situation med politisk styring af økonomien til en økonomisk styring af politikken. Når kapitalen frit kan forlade et land, får den jo en slags vetoret overfor landets politik

Hanne Rosenvold
Det er en rigtig spændende bog Asbjørn Wahl har skrevet. Ganske vist norsk og selvsagt med udgangspunkt i norske forhold, men yderst relevant også i Danmark.
Formålet med bogen gøres klart fra første side. Vi giver ordet til Asbjørn Wahl: 'Med denne bog ønsker jeg at udfordre de dominerende opfattelser af velfærdsstaten. Det gør jeg blandt andet ved at sætte analysen af social udvikling, velfærd og arbejdsliv op mod de grundlæggende magtforhold i samfundet. En sådan analyse har været en mangelvare de seneste årtier. Bogen er også ment som en advarsel om de farer, som truer velfærdsstatens landvindinger, hvis vi ikke er i stand til at slå markedskræfterne tilbage, generobre og udvikle den demokratiske styring af samfundet.'
Gennem de seneste årtier har vi oplevet dramatiske ændringer i de velfærdsydelser, de fleste danskere - og nordmænd - opfatter som helt naturlige i deres hverdag.
At de netop ikke er naturgivne, men tværtimod et resultat af den konkrete historiske udvikling, er én af Asbjørn Wahls hovedpointer. Velfærdsstaten, som den udviklede sig, er knyttet til dels arbejderbevægelsens udvikling, dels demokratiets gennembrud. Af betydning var også eksistensen af den socialistiske lejr i Østeuropa. En stærk og velorganiseret arbejderklasse i Vesteuropa havde sympati for socialismen og gjorde, at kapitalejerne accepterede omfattende velfærdsordninger og så sin fordel i, at Socialdemokratiet var ved magten. Partiet blev simpelthen vurderet som det bedste bolværk mod socialismen.
Wahl påpeger velfærdsstatens tosidige karakter som et udtryk for et historisk kompromis mellem modstridende samfundsinteresser: På den ene side repræsenterer velfærdsstaten med gratis uddannelse og sundhedsvæsen, universelle velfærdsydelser og offentlige understøttelsesordninger, spirerne til det som var arbejderbevægelsens vision om et bedre samfund. På den anden side fungerer andre dele af velfærdsstaten som et socialt reparationsværksted for et brutalt og inhumant økonomisk system.

Markedsliberalismen i offensiven
Men i 1970`erne gjorde valutakrise, oliekrise og råvarekrise det klart, at den krisefri kapitalisme ikke var skabt.
Ansporet af den økonomiske krise gik kapitalkræfterne i offensiven og den nuværende markedsliberalistiske fase begyndte. 1970`erne blev et vendepunkt for klassekompromissets samarbejdspolitik og kapitalkræfterne ændrede strategi. I land efter land oplevede man konfrontationspolitik overfor fagbevægelsen og angreb på de universelle velfærdsordninger.
Kapitalkræfternes offensiv har betydet en dramatisk afregulering af kapitalen: valutarestriktionerne er afskaffet, det samme gælder kapitalkontrollen. Liberaliseringen af kapitalmarkedet har givet kapitalen frit spillerum til at bevæge sig derhen, hvor den forventer det største afkast. Dagens unge har aldrig oplevet det anderledes, og mange af os andre har måske næsten glemt, at der engang var politisk styring af kapitalen: regler for valutahandel, regler for udenrigshandel, banker måtte kun drive bankvirksomhed og ikke forsikringsvirksomhed og andet.
Gennem de seneste årtier er vi gået fra en situation med politisk styring af økonomien til en økonomisk styring af politikken. Når kapitalen frit kan forlade et land, får den jo en slags vetoret overfor landets politik.
Hele denne problemstilling behandles grundigt i Wahls bog, der dokumenterer, hvordan der er sket en omfattende omfordeling fra offentlig til privat, fra arbejde til kapital og fra fattig til rig.
I et kort afsnit opsummerer Asbjørn Wahl hvad der gik galt. Og giver selv nogle vigtige årsager:
* Klassekompromisset var ingen stabil situation, men et kompromis i en specifik historisk situation, hvor kapitalismens grundlæggende forhold fortsat var intakte
* Det som kunne have været et kortsigtet taktisk kompromis fra arbejderbevægelsens side blev i stedet et langsigtet strategisk mål. Velfærdssamfundet blev gjort til endemålet og ikke til blot et skridt på vejen mod mere grundlæggende frigørelse og demokratisering.
* Demokratisk kontrol over økonomien blev aldrig skabt, der blev ikke udviklet en krisefri kapitalisme og klassekampen var ikke slut.
* Arbejderbevægelsen blev taget på sengen af de markedsliberale kræfter og presset i defensiven. Lederne klamrede sig til klassekompromisset og overtog selv store dele af den markedsliberalistiske ideologi.

En svækket stat?
I et kapital diskuterer Asbjørn Wahl om markedskræfternes fremmarch har ført til en svækket stat? Lad mig citere fra bogen: 'Er teorien om statens stigende afmagt rigtig? Har vi ikke netop, i forbindelse med den finanskrise som startede i 2007, fået anskuelsesundervisning i hvordan netop staterne har måttet gribe ind for at redde både banker og finansinstitutioner, profit og kapitalister - ja, måske selve kapitalismen?
En række kritikere har gennem de seneste år afvist myten om at staten svækkes som følge af markedets ekspansion. Men kan tværtimod hævde at kapitalen nu, mere end nogensinde, er afhængig af staten for at opnå maksimal profit på et globalt marked. Det er staterne som gennemfører yderligere liberalisering og privatisering. Det er staterne, som indgår stadig flere regionale og internationale aftaler til fordel for de multinationale selskaber og finansinstitutioner. Staterne har ikke trukket sig til fordel for kapitalkræfterne, men er derimod i stadig højere grad blevet redskaber for kapitalens interesser.'
I bogen gives en række konkrete eksempler på, hvad udviklingen har betydet for de norske velfærdsordninger - og hvilket menneskesyn, der hersker under de markedsliberalistiske forhold.
Som det forhåbentlig fremgår er
Velfærdsstatens vækst - og fald? en uhyre væsentlig udgivelse, der med fordel kan læses af alle med interesse for at generobre de solidariske velfærdsordninger.
Sidst i bogen giver Asbjørn Wahl nogle bud på alternativer til den aktuelle udvikling og øser her ikke mindst af sine erfaringer fra opbygningen af alliancen For velferdsstaten, der er en alliance mellem norske fagforbund og andre organisationer, som ønsker at styrke kampen for et solidarisk Norge, mod voksende forskelle, privatisering, afregulering og markedsliberalisme. Asbjørn Wahl er daglig leder af alliancen For velferdsstaten.
Bogen er skrevet på et yderst letforståelig norsk.

Asbjørn Wahl: Velferdsstatens vekst - og fall?, Gyldendal Norsk Forlag - www.gyldendal.no, 329 no.kr.

Asbjørn Wahl er 57 år og nordmand.
Han er til daglig leder af aktionen: For Velfærdsstaten.
Dertil er han rådgiver for den norske fagforening 'Fagforbundet'.
Han er aktiv i Verdens Sociale Forum, Europas Sociale Forum og Norges Sociale Forum... med særlig vægt på fagbevægelsen.
Asbjørn Wahl har været aktiv i norsk og international fagbevægelse i 25 år. Først i Norsk Jernbaneforbund senest i Fagforbundet.
I næsten fire år i 1990`erne var Asbjørn Wahl ansat ved Det Internationale Transportarbejderforbunds hovedkontor i London. I dag er han næstformand for ITF`s afdeling for vejtrafik.
Gennem årene har Asbjørn Wahl skrevet en lang række publikationer.

Læs mere om forfatteren på: www.aswahl.net