Efter sidste års succes med CPH:LITT, som var et pionerprojekt hvor alle arbejdede gratis, er Kunstrådet, Forlæggerforeningen, Boghandlerforeningen og Toyota-Fonden kommet til lommerne
Derfor kan festivalen i år byde på deltagelse af forfattere som Salman Rushdie, Celine Curiol, Danute Kalinasukaite og Mara Lee.
CPH:LITT 09 er ikke en bogmesse, men en international festival for for skønlitteratur. Derfor nøjes den ikke med at lade forfattere læse højt eller tale om deres værker. Den præsenterer også litteraturen i film, billeder, drama, musik og dans.
CPH:LITT 09, Huset i Magstræde, 16. & 17. maj, entré.
Oh, at være en hane...
På Filippinerne er en kamp mellem to haner ikke bare en blodig affære. Det er selve livets mening og bygger på årtusindegamle æresbegreber.
Den filippinsk fødte performance-kunstner Lilibeth Cuenca undersøger fænomenet på det lille men hyperaktive video- og performance center Pixel på Frederiksberg.
'Cock Fight' hedder værket, som består af to videoer der vises samtidigt. Hermed indleder Pixel sin nye udstillingsrække 'Ever Lasting Moments'.
'Cock Fight' med Lilibeth Cuenco på Pixel, H.C, Ørstedsvej 66, til 30. maj, gratis
Mellem litteratur, musik og lyd i Århus
SPOT Festival er den eneste festival af sin art, der undersøger grænsefladen mellem litteratur, musik og lydkunst. Siden starten i 2002 har det været ambitionen at præsentere kunstneriske udtryk af høj kvalitet fra både ind- og udland, men også at fungere som et eksperimentarium.
Det er det århusianske musiktidsskrift Geiger og foreningen Litteraturen på Scenen der arrangerer SPOT. Lørdag 23. maj kan man opleve blandt andet forfatteren T.S. Høeg live.
SPOT Festival i det centrale Århus, 21.-23. maj, entré
Mangfoldigheden sejrer i Silkeborg
For anden gang sætter Silkeborg kommune fuld skrue på kulturlivet, når Kulturuge 2009 åbnes i dag. Lokale foreninger, klubber, skoler, kulturinstitutioner, museer og gallerier udbyder en mangfoldig vifte af oplevelser.
En særlig af slagsen er den slovakiske roma performance-gruppe Kesaj Tchave, der fra starten var tænkt som en måde at øge kompetencerne blandt den forfulgte befolknings børn. I dag optræder Kesaj Tchave-grupper over hele Europa.
Silkeborg Kulturuge 2009 til 24. maj, www.silkeborg.dk
Klassiske forårstoner i Lyngby
Primavera betyder forår på italiensk, men er også titlen på Lyngby Kommunes nye klassiske musikfestival. I løbet af otte dage vil festivalen byde på en række koncerter med udspring i temaet 'Kuhlau og hans samtid'.
Festivalen byder på møder med en række danske og udenlandske solister, samt ensembler som Copenhagen Classic, Trio Con Brio Collegium Musicum og Sjællands Strygekvartet.
Primavera - den klassiske musikfestival i Lyngby, 17.-24. maj, Lyngby Kulturhus - Kuhlau salen, entré
Ny og let adgang til tidsskriftsartikler
En aftale mellem Copy-Dan og Styrelsen for Bibliotek og Medier giver nu fri adgang til artikler fra op mod 30.000 tidsskrifter. Man ansøger blot om at få en pinkode fra Statsbiblioteket.
Herefter kan man nu søge og bestille bøger, musik, film, spil og tidsskriftsartikler på www.bibliotek.dk.
Også artikler, der ikke er omfattet af Copy-Dan aftalen kan bestilles. Det koster typisk 35 øre pr. side.
Læs mere på www.bibliotek.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278