16 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Der er kampe der skal kæmpes

Der er kampe der skal kæmpes

Onsdag, 20. maj, 2009, 00:00:00

af Niels Erik Danielsen

Verden har forandret sig og dog er alt ved det gamle Arbejdere bliver stadigvæk slået ihjel på og af jobbet Arbejdere bliver stadigvæk syge af jobbet Arbejdere bliver stadigvæk snydt af mester Arbejdere bliver stadigvæk fyret fra jobbet Arbejdere bliver stadigvæk ikke betalt en løn de kan leve af 1. Der er vægge der skal støbes, som en ramme om vor dag. Der er maden der dagligt skal købes for at spise i ro og i mag. Der er kærlige tanker til glæde der skal tryghed og sikring i gang. Sammenholdet vi styrker som en kæde mens vi nynner en arbejdersang. 2. Der er mure der skal bygges for at værne om vor sag. Der er unger hvorom der skal hygges deres fremtid vi slår nu et slag. De skal gives en viden og klogskab og så lære om kampen i går. De skal lære at kæmpe for et venskab for bestandigt at sikre vor kår. 3. Der er brosten der skal lægges og det sker med øvet hånd. Der er huller der klart nu skal dækkes med et grundlag - social i sin ånd. Vi vil værne for kvinden og manden vi vil værne for mennesketid. Vi er fælles og skærmer for hinanden og til kampen vi sætter vor lid. 4. Der er tage der skal dækkes for at værne mod en regn. Der er diger som ikke må lækkes, men beskytte som rødbøgens hegn. Der er pappet der dækker de tage og der formes et stop med en kant. Vores samfund skal skærme for de svage alles liv er en smuk diamant. 5. Der er mørtel der skal røres og stilladser der skal op. Der er løftet der bare skal gøres skønt det slider på arme og krop. Og der formes med sten på en bygning og der leves så op til en dåd. Mens vor fane er smukkest i en modvind den er syet med rødlig en tråd. 6. Husk på lønnen som vi hæver den skal ikke trykkes ned. Men skal sikres af barkede næver og den skabes af vor klasses sved. Den forsvares i daglige kampe og bestandigt mod løntrykkeri. For vor løn den skal ikke stå i stampe vi modsvarer et løntyveri. 7. Der er blod i vores årer og det ruller i vor krop. Husk de kampe som gav mange tårer nu på tide at sige et stop. Og forlange en tryghed i livet og at kræve respekt for vor job. Men vi ved dog at intet er os givet vi har mærket det på vores krop. 8. Der er kampe der skal kæmpes for vor fremtid og vor flok. Der er standpunkt der ikke skal lempes vi er klar som en fast bygget blok. Vi er fælles i fagets forening med en styrke til vor klasses strid. Det er det der gir` vore kampe mening vi gør klar til at vinde vor tid.Prolog til Bygningsarbejdernes Landsbranchemøde 16.-17. maj.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. maj. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur