Den amerikanske filmmand Michael Moore er i gang med film om den globale økonomiske krise, med forventet premiere i oktober
Dokumentarfilmmanden har denne gang kastet sig over den verdensomspændende krise, fordi 'De rige besluttede på et tidspunkt, at de ikke havde tilstrækkeligt med rigdom. De ville have mere, meget mere. Så de gik systematisk i gang med at flå amerikanerne for deres hårdt tjente penge. Hvorfor gjorde de det? Det er det jeg prøver at finde ud af i denne film', siger Moore i en erklæring.
Moore er især kendt for sine film 'Fahrenheit 9/11' om Bush og hans krig mod terror, 'Sicko' om det amerikanske sundhedssystem og 'Bowling for Columbine' om våbenindustrien. Den sidste udløste en Oscar.
Et standpunkt eller to...
'The Times They Are A-Change', men forandring er ikke altid nødvendigvis godt. I hvert fald ikke, hvis man spørger Mester Bob Dylan, der i et interview med magasinet Rolling Stone raser imod nymodens opfindelser, så som digitale medier, computerspil, mp3 afspillere og mobiltelefoner.
De teknologiske landvindinger får nemlig de unge til at glemme at være til stede i nuet og opleve den såkaldte virkelighed.
- Det er sælsomt og foruroligende at se så mange unge mennesker gå rundt i deres egen verden med mobiltelefoner og IPods i ørene - helt ude af kontakt med verden omkring dem, siger Dylan til magasinet, der foreslår, at de unge mennesker i stedet tilbragte mere tid i den friske luft.
Trods sin aversion mod moderne teknologi er Dylan ikke tilhænger af et decideret forbud.
- Selvfølgelig har folk frihed til at gøre det (bruge teknologi), som om det har noget at gøre med frihed. Frihedens pris er høj, og det skal unge mennesker gøre sig klart, før de bruger hele deres liv på teknologiske gadgets, pointerer Dylan, der i øvrigt selv er ganske ferm til at bruge teknologiske muligheder, så som digitale downloads, i markedsføringen af sin musik.
Ny forfatterskole
Odense Fagskole får i den nærmeste fremtid, som de selv udtrykker det, et nyt barn. Barnet bliver en helt ny forfatterlinie, som efter planen er sat til at skulle fødes til august.
Fagskolen har i forvejen Kunst, design og animations linier.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278