Den franske storgangster Jacques Mesrine påstod selv, at han bekæmpede systemet og kapitalismen. Den anden film om hans liv og død forsøger at give et mere nuanceret billede af ham

af Steen Flemming Jørgensen
Så kom anden del af den franske film om storgangsteren Jacques Mesrine. Som første del sluttede, begynder anden del med mordet på ham.
Han bliver med koldt blod myrdet af det franske politis specialkorps. Uden skånsel.
Jeg var begejstret for første del (anmeldt her i avisen 5. maj) og er lige så begejstret for anden del. Den giver et mere nuanceret billede af hans totalt umulige personlighed. Det er ikke nemt, men der gøres et forsøg.
Filmen åbner også op for en alliance mellem gangsteren og den franske venstrefløj. For de kæmper jo begge for at knust det kapitalistiske system.
Her i anden del lever Jacques Mesrine igen som den alt overvældende mandlige forbryder med sprut, kvinder og mange penge. Skaffet ved bankrøveri, casinorøveri og kidnapning.
Jacques Mesrine påstår at hans karriere som gangster er politisk. At han kæmper mod systemet, mod udbytterne.
Han får kontakt til en tidligere ven, som er en politisk bevidst person. Han forsøger at få Jacques til at rette sine forbrydelser i en mere politisk retning, men Jacques ønsker at gå sin egne veje.
Dog er han, ved slutningen af filmen, på vej til et møde med De Røde Brigader i Italien. Måske er det derfor fransk politi må myrde ham?
Jeg sidder tilbage, da filmen slutter, med det store spørgsmål:
Hvorfor var det ikke muligt at få alle samfundsomvælterne i 60- og 70-erne til politisk at bekæmpe systemet. Hvorfor bliver alle de unge mennesker til sidst ofre for systemet og ender deres dage i en blodpøl?
Filmen her giver os ikke svar! Det gjorde filmene om Baader Meinhof og Blekingegade Banden heller ikke. Jeg venter på svar - hvis svaret findes.

Public Enemy Number One 2. del. Instruktør: Jean-Francois Richet. Premiere i dag i Dagmar.