Den 63-årige Jørgen Allan Christiansen har et musikalsk CV så langt, at det alene kunne fylde et nummer af Arbejderen. Her fortæller han om den store satsning omkring Mikis Theodorakis, som udmønter sig i en koncert på tirsdag - og i en koncertrække til efteråret

af Jan Lars Nielsen>
Han lærte at spille klaver som femårig. Startede som professionel musiker som 14-årig og spillede klaver og guitar til bryllupper og andre fester. Oprettede Albertslund musikskole i 1968 og var leder i fem år mens han læste musik og til lærer.
Blev uddannet kordirigent i Ketsckemet i Ungarn på et stipendiat. Kom tilbage til Danmark efter et år. Er uddannet cand. pæd. i musik og cand. pæd. psyk. fra Danmarks lærerhøjskole. Spillede i forskellige venstrefløjsorkestre igennem 70'erne.
Arbejdede sammen med musikmiljøet omkring typograferne, chilenske flygtninge efter Allendes fald, blandt andet Ortigagruppen i Paris. Var igangsætter af morgensang på LO-skolen i flere år, hvor flere tusinde tillidsmænd i tidens løb har mødt ham.
Den 63-årige Jørgen Allan Christiansen har et musikalsk CV så langt, at det alene kunne fylde et nummer af Arbejderen.
Denne samtale koncentrerer sig om den store satsning omkring Mikis Theodorakis, som udmønter sig i en koncert i forsommeren - på tirsdag - og i en koncertrække til efteråret.

Livgivende sangtradition
- Jeg mødte første gang Mikis Theodorakis i 1971, hvor jeg fik lov til at oversætte hans sange og arrangere dem for kor og orkester, fortæller Jørgen Allan Christiansen.
- Det arbejdede jeg med et års tid, og vi indspillede en grammofonplade med koret Barbarossa. Det brugte vi en del tid på og derefter arbejdede vi med Victor Jaras sange.
- Victor Jara blev myrdet på stadion i Santiago kort tid efter kuppet i Chile i 1973. Han ville synge og spille for de internerede på stadion og derfor fik han smadret fingrene og hugget hænderne af og derefter skudt for at undgå at folk kunne høre, hvad der skete på stadion.
- Mikis Theodorakis har hos mig altid ligget i baggrunden fordi jeg holder meget af den livgivende folkloristiske sangtradition, som hans musik bygger på. Han bruger overvejende folkelige instrumenter som for eksempel bouzuki.

Musik fra folket
Hvad er din personlige indgang til Theodorakis musik?
- Jeg har altid følt mig tæt knyttet til det folkemusiske miljø. Det er en musikalsk tradition, som har sit udspring i folket. Den kommer fra folket, ikke fra konservatorierne eller fra magthaverne. Det er en del af folkets udtryksmåder, og det tiltaler mig.
- Jeg har lavet musik med mange forskellige folkloristiske stilarter. Med Barbarossa lavede vi som nævnt plader med Theodorakis og Victor Jara i sydamerikansk tradition, og så indspillede vi en suite dedikeret til Nelson Mandela, som hedder 'Fra Norden til Afrika'. Det er en suite, hvor jeg har oversat en række afrikanske forfattere og sat dem i musik. Iris Garnov lavede nogle mellemtekster, som Ove Sprogø læste op.
- Den sidste cd jeg lavede med Barbarossa, var med tekster af Carl Scharnberg, og så var ringen sluttet i forhold til de politiske indfaldsvikler, som jeg syntes, at det kunne være spændende at arbejde med i forskellige musikalske genrer.

Musik med indhold
Så omdrejningspunktet for dig har hele tiden været den politiske musik?
- Ja det har det været på godt og ondt, forstået sådan at der er mange steder, hvor man har kunnet bruge det vi lavede. Men vi oplevede også at bare navnet på Barbarossa, som jeg arbejdede med i 17 år, kunne få nogle til at se rødt.
- En lidt pudsig historie er, at da vi på et tidspunkt var på turne i Ungarn kunne vi ikke hedde Barbarossa. På alle plancher stod der Gladsaxe Seminariekor, som jeg underviste på dengang. Vi kunne ikke forstå det, før vi fik at vide, at det var jo kodeordet for Hitlers intervention i Sovjet. Det kunne vi godt forstå og acceptere.
- Koret blev brugt i utrolig mange politiske sammenhænge, som jeg sagde før i forbindelse med de eksilerede chilenere, til mange demonstrationer, for eksempel 1. maj. Men mange gange har vi stødt panden mod en mur, hvis vi for eksempel gerne ville lave koncert i en kirke, så har menighedsrådet bremset det fordi de syntes vore tekster var for politiske. Vi sang meget andet end politisk musik, men det gjorde ingen forskel for menighedsrådene.
- Så det klæbede til os, at vi var et politisk kor. Men det var vilkårene, og det var rart at vi havde en holdning til det, vi lavede.

Musik til inspiration
Og nu har du genoptaget Theodorakis?
- Jeg synes stadig, at han har noget at sige. At han i en periode var konservativ minister, det var så hans udvikling, men de sange og den musik, han har lavet, har en berettigelse.
- Det, vi gerne vil vise med det her projekt, er at hans musik stadig er livgivende og teksterne har stadig en mening - især i denne tid, hvor Danmark er i krig og har en politik, som vi burde holde os langt væk fra, giver det mening, at vi endnu en gang prøver at tage denne type musik frem. Jeg tror på at den vil inspirere mange.
Hvor tror du dette projekt fører hen?
- Jeg kan godt lide, at vi samler mange mennesker fra forskellige kor til at lave musikken. Det er et stort korværk. Jeg har en drøm om, at vi på et tidspunkt kan opføre alle tretten satser af Canto General. Det er smuk musik og utrolig flotte tekster af Pablo Neruda.
- Forhåbentlig kan projektet føre med sig, at der igen bliver interesse for den politiske musik. Den politiske musik har en berettigelse. Den har trange kår for øjeblikket. Der er ikke så mange, der synger og spiller musik med holdninger. Musikken i dag kan være god nok, men der er ingen indhold i teksterne. Det er en gang sødsuppe.
Du har kontaktet Mikis Theodorakis i forbindelse med projektet. Er der kommet svar?
- Det forventer jeg. Jeg ved, at han har modtaget mit brev, og at han har været glad for at få det. Så jeg håber på at få svar inden koncerten, så vi kan læse hans brev op. Ellers bliver det til de planlagte koncerter i efteråret.