Frihandelsaftalen mellem Peru og USA åbner op for uhæmmet skovhugst, privat vand og forurening af Amazonas-regnskov. Perus militær sat ind mod protesterne
Perus hær er nu sat ind mod 30.000 Amazon-indianere i den østlige del af landet, der i ugevis har kæmpet mod konsekvenserne af Perus frihandelsaftale med USA.
Der er rapporteret om én død demonstrant, tre sårede, syv anholdte og en række 'forsvundne'. Kampene er opstået efter at aktivister har blokeret floder og broer for olieselskabernes både, meddeler menneskerettighedsaktivisten Q'orianka Kilcher på netsiden Take Part.
Provinserne Loreto, Amazonas, Cusco, og Ucayali er sat i undtagelsestilstand. Alle rettigheder i grundloven er blevet skrottet i 30 dage - herunder retten til at afholde møder og bevæge sig frit, oplyser Kilcher .
Protesterne retter sig imod at området er blevet invaderet af amerikanske og andre udenlandske selskaber. I følge indianerne har de forurenet mange floder og vandløb med kemikalier fra olieudvinding.
Invasionen skyldes Perus frihandelsaftale med USA. Den betyder, at udenlandske firmaer får lov at rydde regnskov og starte minedrift og landbrug i det østlige Peru.
I de seneste to år har centrum-højre-regeringen i Peru indgået aftaler med multinationale selskaber om at rydde store områder regnskov.
- Vi må forstå, at når der er ressourcer som olie, gas og træ, så tilhører de ikke kun de mennesker, der har den lykke at blive født i området, har Perus præsident, Alan Garcia sagt, i følge The Guardian.
Men det holder ikke:
- Disse nye love undergraver de oprindelige folks rettigheder, anerkendt i den nationale forfatning, såvel som i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og Den Internationale Arbejder-Organisations (ILO) konvention nummer 169, siger aktivisten Q'orianka Kilcher.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278