Danmarks Radios klassiske lørdagskoncerter i det nye koncerthus byder på både nyt og gammelt. Og ørene skal spidses

af Morten Larsen>
Først skal der lyde en stor ros til DR for at tænke nyt og blande nyudklækkede klassiske komponister med Mozart, Beethoven og danske Knudåge Riisager, der har sat noder på det grønlandske begreb Qarrtsiluni.

Klokker giver spænding
Qarrtsiluni betyder 'stilhed under venten på noget, der skal briste': Nemlig lysets komme efter lang tids mørke.
Riisagers musik er bygget op om et åndemaner-ritual, der med trommer påkalder lysets kræfter.
Jeg har aldrig været på Grønland - men efter musikken at dømme er det svært ikke at sidder tilbage og håbe på en fremskyndelse af klimaforandringerne og en snarlig nedsmeltning af begrebet.
Det er som om de cirka halvtreds musikere spiller hver deres rytme og tone.
Flot at dirigenten kan finde hoved og hale i det her! Jeg kan kun se ryggen af ham, men hans spjæt og voldsomme armbevægelser gør mig nysgerrig efter at se manden forfra.
Eneste spænding i stykket er, da klokkespilleren starter en lille solo - han er den eneste der giver lyd fra sig i en fyldt sal mens flere hundrede tilhørere holder vejret med stirrende øjne, spidsede ører.
Jeg føler med den lille klokkespiller. Men han når helskindet igennem. Og det samme gør mine ører.

Enden er god!
Da det er overstået kommer gode gamle Beethoven til fadet. Det ved jeg hvad er: Blide violiner og mørke celloer - og allerhøjest en første og anden stemme, som mine ører skal forholde sig til.
Pludselig er orkestret forvandlet fra en helvedesmaskine til et englekor: Smuk lyd strømmer nu ud fra instrumenterne: Violiner, celloer, gon-goner, harpe, xylofon, klokkespil! og et par andre instrumenter jeg aldrig har set eller hørt om.
Jeg finder ro og er ét med kloden, galakserne og universet. Så alt i alt endte den eftermiddag lykkeligt i DR Byen.

Lørdagskoncert i DR-byen. DR`s symfoniorkester spiller Mozart, Beethoven og Riisagers Qarrtsiluni.