Poul Krebs har været en tur i Los Angeles` Oscar Studio og indspillet et dusin friske blå ballader
af Gert Poder
Himlen er blå, når skyerne er borte. Havet ligeså. Kongekronens safirer skinner blåt.
Poul Krebs er også blå - stemmen, teksterne, melodierne, lyden af hans musik. Hans nye CD 'Angeleno Road - Lige ved siden af virkeligheden' ligeså.
- Der er altid en sang gemt på de hoteller hvor ensomheden hænger i gulvtæpperne og man i den grad rejser lige ved siden af virkeligheden, introducerer Poul Krebs nummeret 'Ensomme flokdyr':.
Nu tændes gadelysetrundt i alle byerNu sniger mørket sig indNu vågner drømmenepå alle scenertænder lys i mange sind
Der er igen dømt jydeblues fra århusianeren, som engang var et stort håndboldtalent og spillede Europacup med Skovbakken. Det blev i stedet til 17 albums plus det løse.
Der har altid stået pop-poet på Poul Krebs ryg. Men misforstå mig ret - han er en forbandet god musiksnedker, der magter at fortælle en simpel historie simpelt.
'Angeleno Road' rykker ham et trin højere op med numre som 'Min mor gik også med tørklæde' og 'For det meste'. Det er blå Krebs.
Mærk Afghanistan-veteranen angst i 'Skyggernes nat' om mareridtstiden mellem klokken et og fire om natten, det de kalder Helmand Blues. Indsug lyrikken i 'Forvirrede hjerter', overjordisk pakket ind i Per Frosts magiske Fender guitarklange.
Sæt cd`en på, klem kæresten blidt, stir melankolsk-forelsket ind i de blafrende stearinlys, sip til den kølige hvidvin. Så er du lige ved at være der.
Poul Krebs: Angelino Road. RecArt, er udkommet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278