Bogen ¤¤Når ting fortæller¤¤ er en rigtig hyggebog, hvor vi voksne kan sidde og mindes. Fra de nøjsomme 50`ere over 60`ernes opsving og op-brud, til de kriseramte 70`ere
af Bjarne Nielsen
Gennem de sidste hundrede år har danskernes hverdag forandret sig meget. I en ny bog, baseret på museets udstilling 'Da farmor var ung', fortæller Gasmuseet i Hobro en del af historien.
'Når ting fortæller - Hverdagsting og hverdagsliv 1950-1980' fortæller hvordan forbrug, design og formgivning af hverdagens brugsgenstande har afspejlet danskernes opfattelse af hjem, husholdning og dagligdag.
Fra de nøjsomme 50`ere over 60`ernes opsving og opbrud, til de kriseramte 70`ere fortæller forbruget af håbløse, anvendelige, trofaste - og til tider troløse - ting på godt og ondt historien om os, deres brugere.
Bogens udgangspunkt er typiske hverdagsgenstande som strygejern, brødskærere, møbler, køkkenvægte og så videre. Således får læseren et bud på hvordan tingene har været med til at præge hverdagslivet og ikke mindst vores syn på os selv.
Bogen, der er vildt godt gennemillustreret, er opdelt i tre kapitler, der hver for sig behandler periodens årtier. Således fremhæves typiske træk ved årtiets ting og derved også ved dets mennesker.
I slutningen af bogen vises der en række reklamer og mindre artikler, der på fin vis kaster lys over periodens livsmønstre og dens opfattelse af forbrug og vejen til det materielt gode liv og vores drømme.
En rigtig hyggebog, hvor vi voksne kan sidde og mindes, medens børn eller børnebørn underholdes med 'da far/mor var ung, og drak kaffe med Richs...'
At læse 'Når ting fortæller' er på bedste vis en blanding Broby Johansens bøger og Arbejdermuseets udstilling af 1950`erne og museet 'Tidens Samling' i Odense. Så har man i ferien mulighed for at køre forbi Gasmuseet i Hobro er der absolut mulighed for en berigende feriedag.
Peter Hørup: Når ting fortæller. Hverdagsting og hverdagsliv 1950-1980. 160 sider rigt ill. 98 kroner. Gasmuseets forlag. www.gasmuseet.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278