Da Statens Museum for Kunst skulle sparke nyt liv i Kobberstiksamlingen valgte de den unge tegner Jakob S. Boeskov og hans groteske univers af selviscenesættelse, erotik og politisk kamp

af Gert Poder
En junidag i 2002 slår Kinas første internationale våbenmesse, China Police, dørene op i hovedstaden Beijing. 110 udenlandske og 153 kinesiske firmaer viser militært isenkram for milliarder af dollars for en talstærk skare af købere.
Blandt messedeltagerne er danske Empire North, hvis stand består af en konstruktionstegning. Den forestiller en anti-riot riffel, ID Sniper, der er en banebrydende nyhed til bekæmpelse af voldelige demonstranter.
Våbnet skyder en chip ind i folks kroppe under urolighederne. Bagefter kan politiet så spore uromagerne og forfølge dem i al diskretion.
ID Sniper fremvises også på firmaets hjemmeside, og interessen for det nye våben er enorm. Artikler i store amerikanske magasiner som Vanity Fair og Computerweek gør den endnu større.
Bag Empire North står Jakob S. Boeskov. Han er bare ikke våbenhandler, men kunstner. ID Sniper findes kun som tegning og er en politisk happening i protest mod våbenindustriens kynisme og myndighedernes overvågningshysteri. Men det er der ingen, der opdager.
Først da antallet af besøg på hjemmesiden når over fire millioner, får Jakob S. Boeskov kolde fødder og afslører sin kunstløgn. Historien havner senere i det kritiske tyske ugemagasin Der Spiegel.

En rasmus modsat
Episoden er typisk for den 26-årige tegner med islandsk blod i årene. Jakob S. Boeskov er født i Helsingør, men bor nu i New York, og det skyldes en anden af hans happenings.
Forud for det amerikanske præsidentvalg i 2004 rejste han sammen med komikeren Mads Brügger, der er studievært på DR, rundt i USA for at støtte George Bush og opfordre amerikanerne til at stemme republikansk.
Projektet, der blev vist på DR2 i tre episoder under titlen Danes for Bush, rejste en storm af forargelse i Folketinget. Borgerlige politikere beskyldte de to spasmagere for at være anti-amerikanske. Og Jakob S. Boeskov - tjah, han blev så glad for USA, at han flyttede over there.
For Jakob S. Boeskov handler kunst om at lege med identiteter - om at vise, at det der er sandt er falsk, og omvendt. At vi er slaver af vore konventioner og fordomme.
Det var de åbenbart også på Kunstakademiet, for Jakob S. Boeskov blev smidt ud af skolen, ifølge eget udsagn fordi han kun gad lave tegneserier. Og egentlig passede denne udvisning fra Paradis ham glimrende.
Jakob S. Boeskov indrømmer gerne, at han er en Rasmus Modsat og at han er det bevidst. Et samfund skal efter hans mening vurderes efter dem, der får sat stolen for døren af autoriteterne og på de, der laver oprør.
Derfor er hans kunst først og fremmest en protest mod den statsgaranterede pænhed. Mod velfærdsstatens logik, der går ud på at hvis man skal være punker, så åbner vi lige en punkerskole, hvor folk kan læse til cand.mag i punk.

Hyggeracismens land
I et interview med fotografen Maria Kjær Themsen fra kunstportalen www.kopenhagen.dk uddyber han sin afsky for påstanden om, at vi er åh så frie og alt er tilladt.
- Virkeligheden forholder sig radikalt anderledes - alt er ikke tilladt eller frit. Og dette er ikke verdens lykkeligste samfund. Og problemet er, at venstrefløjen opfatter det som noget Pia Kjærsgaard har gjort, men i virkeligheden er det anderledes. Racismen kommer inde fra hyggen, sagde han i april til netportalen.
For Jakob S. Boeskov er vejen til Helvede brolagt med ideologiske utopier, som lige pludselig bliver dødsensfarlige, når de betragter sig selv som opfyldte.
Derfor er hans tegninger fyldt med kryptiske budskaber.
What Would Kiekegaard Say, Democrats have the food og Muslim/UncleTom syndrome står der på den brækkede vinge i tegningen 'The Wreck' (Vraget).
Det viser et SAS-fly, der er nødlandet på en øde palmeø, omgivet af stejle skrænter. Store og små kors står plantet side om side i sandet, mens de overlevende synes at være i gang med at bekæmpe hinanden for at overleve.
Jakob S. Boeskov kunst er mildest talt rodløs og flyvsk på den fede måde. På den ene side er den drevet af et foragtfyldt had til den etablerede verden, der engang udstødte ham, og som nu stolt fremviser hans værker på Statens Museum Kunst.
På den anden side er han styret af en pornografisk trang til stolt at udstille sine susende hormoner og udkrænge en ung mands utæmmede sexuelle energi.
Fra yndefulde tegninger af unge, formløse legende kroppe som i 'The Party' (Festen), 2008, til den American Psycho-inspirerede tegning af en lemlæstet socialarbejder i 'Murder At The Welfare Office' (Mord på socialkontoret) fra 2007.
Samtidig har Jakob S. Boeskov set sig godt sur på det nationale hykleri. Allerede i 2005 købte Kobberstiksamlingen 'Denmark At War' (Danmark i krig). Det forestiller et Dannebrog, hvor de røde felter er farvet sorte!
Oh fuck this martyrdom står der på Hey Ladies fra 2008. Den viser et stærkt befæstet klippeudspring, en ishytte med teksten So Alone og et flag med teksten 'Hej Tøser'.
Det er Jakob S. Boeskov i en nøddeskal: En individualistisk snegl der skriger efter kvinders opmærksomhed.
Mærkelige ansigter, forrevne landskaber og overskrevne industrisymboler som skibe og fly udhuler den løgn, vi efter hans mening lever i.
Vidste du, at det er muligt at tjene penge på proletarisk kunst, råber han fra tegningen 'Did You Know' (2005).
Måske er det sandt, måske ikke. Det er svært at vide sig sikker i Jakob S. Boeskovs univers.

Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst i København. Jakob S. Boeskov: Siggimund. Kan ses frem til 6. september.