Statens Museum for Kunst puster nu nyt liv i den gamle skat af kunst på papir. 245.000 værker fra syv århundreder rummer Kobberstiksamlingen
Dybt under Sølvtorvet i København ligger en af verdens fineste samlinger af kunst på papir: Den Kongelige Kobberstiksamling.
I næsten 600 år har europæiske kunst på papir fundet vej til samlingen, der oprindelig var ejet af den til enhver tid siddende regent.
Det er blevet til i alt 245.000 værker - jo, den er god nok. Tidsmæssigt rækker samlingen over syv århundreder. Sammen med Den Kongelige Afstøbningssamling kan Statens Museum for Kunst derfor vise kunst siden antikken.
I 2002 skulle museet spare. Kobberstiksamlingen blev derfor administrativt en del af museets anden samling - Maleri og skulptur, og det var ifølge museumsdirektør Karsten Ohrt en god beslutning. Det betød, at medarbejdere fra begge samlinger arbejdede sammen til gavn for begge parter.
- Mere problematisk var det, at man samtidig valgte ikke at markere Kobberstiksamlingen som noget særligt på museet, sagde han i en tale i begyndelsen af april.
Nyt liv til samlingen
Her præsenterede han museets tanker om at revitalisere Kobberstiksamlingen. Anledningen var, at man nu starter på en frisk med udstillingen 'Siggimund' af den unge tegner Jakob S. Boeskov.
Denne 'revitalisering' af den agtværdige, men lidt støvede samling, betyder helt konkret, at Kobberstiksamlingen to gange om året vil præsentere publikum for en udstilling og et tilhørende forskningsbaseret katalog.
Museets egne værker vil danne kernen i de nye udstillinger, men der vil også blive hentet værker fra andre museer, samlinger og nulevende kunstnere.
- Udstillingerne vil ikke kun tage udgangspunkt i Kobberstiksamlingens egne magasiner, der som Joachim von Ands pengetank bugner af materiale, man kan bade i, lød det lunt fra direktøren.
- Vi vil lave tematiske udstillinger, one man shows, sætte fortiden i spil, lovede Karsten Orth.
En af verdens fineste
Den Kongelig Kobberstiksamling var frem til 1843 monarkens personlige ejendom. Det var kongerne der grundlagde og udvidede både den og samlingen af malerier og skulpturer.
Første gang Kobberstiksamlingen omtales, er i den tyske maler Albert Dürers dagbog fra 1521. Her beretter han, at Christian den Anden har fået forærende 'de bedste stykker af alle mine tryk'.
Og Dürers tryk kan stadig ses, sammen med en lille kvart million øvrige tegninger, kobberstik, raderinger, træsnit, akvareller, litografiske værker - kort sagt: alle former for kunst på papir.
Samlingen rummer værker fra 1400-tallets renaissance til vor tids street art. Og da det er væsentligt billigere at købe kunst på papir end malerier, viser Kobberstiksamlingen kontinuiteten i den vestlige kunsts historie, herunder fotografier fra det 20. århundrede.
Det lyder stort - og det er det også. Internationalt rangerer Kobberstiksamlingen som en af verdens fineste. Men den generes desværre af et noget støvet image.
Det skal der gøres noget ved.
- Museer består, men museumsdirektører forgår. Vi kan spjætte og sprælle, men det der står tilbage er bygningen og samlingen. Det har været min vision fra starten at tage udgangspunkt i det vi har - en enestående samling, sagde Karsten Orth.
Verdenskunst for alle
Museumsdirektøren har allerede en plan klar for de næste par år. Når Jakob S. Boeskovs udstilling slutter den 6. september, afløses den af grafiske værker fra de hollandske malere i slutningen af det 16. århundrede - kendt som Haarlem-manieristerne.
I 2010 præsenterer museet en udstilling om fotokunst i Kobberstiksamlingen, og om efteråret kan man komme tæt på tegninger af den spanske kunstner Pablo Picasso.
Skulle man derudover få lyst til at tage nogle af de mange skatte i Kobberstiksamlingen i nærmere øjesyn, så kan det også lade sig gøre.
Det foregår i museets Studiesal og er ganske enkelt. Man ringer til en af museets kunsthistorikere om sine ønsker. Det kan være en bestemt kunstner, en speciel tidsalder eller et særligt tema.
På et aftalt tidspunkt tropper man så op på Statens Museum for Kunst i Sølvgade. Her ligger de bestilte kunstværker klar til at blive studeret, analyseret - eller bare nydt.
Denne service er åben for alle. Det eneste man skal gøre er at vise sit pas ved indgangen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278