Sigurd Vasegaard kom ikke let til sin unikke træskærerstil. Den blev udviklet snit for snit gennem 30`erne og 40`erne. Nu kan en stor del af hans produktion ses i København og på Bornholm

Der er noget klumpet, primitivt over Sigurd Vasegaards træsnit 'Tre kvinder'. Det er fra 1936, og længe før han har udviklet den træskærerstil, der gør hans værker til folkeeje.
Alligevel bobler det lille værk af en sensuel energi, som vil han tæmme det bornholmske lys og lade det skinne på de tre kvinder i hans liv. Hustruen Grethe, dennes søster Lisbet og malerinden Sonja Ferlov.
Sigurd Vasegaard har 100 års jubilæum i år. I den anledning udstilles en række af hans grafiske værker hos Clausens Kunsthal i København.
På Gudhjem Museums udstilling kan man blandt meget andet også finde de skrøbelige lermodeller, han byggede som forlæg for sine værker, hans værktøj og private tryk. Museet rummer også en samling af hans malerier.

Marxistisk tidsskrift
Sigurd Vasegaard kom fra en solid, borgerlige familie, men havde haft en kaotisk opvækst i de første ni år i stor fattigdom.
I 1929 bliver Sigurd Vasegaard teknisk student, men allerede i studenterdagene hænger han ud med de mest progressive kræfter på Universitetet. De mødes i kredsen omkring det venstreintellektuelle tidsskrift Monde, der udkom 1928-31.
Monde i Danmark, Mot Dag i Norge og Clarté i Sverige udspringer af det franske tidsskrift Monde. Det ledes af forfatteren Henri Barbusse og har bidrag fra navne som Albert Einstein, Maxim Gorkij og den amerikanske forfatter Upton Sinclair.
Monde vil belyse litteratur, kunst, videnskab, økonomi og politik ud fra en marxistisk vinkel. Bag Monde i Danmark står folk som kunstkritikeren Broby-Johansen, forfatteren Hans Kirk og juristen Carl Madsen.
Tidsskriftet står også bag eksperimentalteatret 'Forsøgsscenen', det starter filmklubber og indsamler penge til strejker.
I 1931 starter Sigurd Vasegaard på Kunstakademiet, uden at være tilknyttet nogen bestemt lærer. Til gengæld møder han her en gruppe af mennesker, der få år senere udvikler sig til blomsten af dansk malerkunst.
Men inden da har Sigurd Vasegaard mødt maleren og grafikeren Søren Hjort-Nielsen, som gør ham opmærksom på grafikkens muligheder.

Mødet med 'linien'
Sigurd Vasegaard fortsætter med at male mange år endnu, men han begynder sit lange seje træk som grafiker med at snitte i linoleum.
Han er oprindelig påvirket af tysk ekspressionistisk litteratur og billedkunst, men på Kunstakademiet møder han tidens nye trend.
Det sker på kunstnertidsskriftet Linien, der udkom 1934-35. Her mødtes abstrakt avantgarde og surrealisme for at erstatte det menneskelige tomrum, der var opstået efter den Første Verdenskrigs sanseløse slagtehus.
Linien var bygget op omkring malere som Richard Mortensen, Eiler Bille og Vilhelm Bjerke-Petersen. Her mødte Sigurd Vasegaard også sin kommende svoger, digteren og maleren Gustav Munch-Pedersen.
Og da gruppen blev inviteret med til en udstilling i Oslo i 1935 om ung svensk og dansk kunst, deltog han desuden sammen med Henry Heerup, Mogens Zieler, Wilhelm Freddie og Rita Kernn-Larsen. Blandt vennerne finder man også Sonja Ferlov.
Men Sigurd Vasegaard vil noget andet. Han flytter fast til Bornholm, gifter sig med Gertrud Hjorth fra den kendte keramiker-familie. De får få år senere datteren Myre.

Et lille lys i mørket
Sigurd Vasegaards malerier, tegninger og grafik har en besynderlig dyster grundtone. Det er som om kunstneren for at få en smule lys på sine motiver spærrer glæden og optimismen ind i sit værk.
Fra 1937 begynder han at udstille sine grafiske værker, først i malersammenslutningen Høstudstillingen.
Efter Anden Verdenskrig begynder han at modtage bestillinger på illustrationer fra en række søndagsdagblade. Sigurd Vasegaards tone passer godt til tiden, og han bryder forbløffende hurtigt igennem.
Motiverne er udsigten til Christianshavn i den fattige barndom, hverdagsfolk på værtshus og i gadens mylder, baggårdenes originaler, torvefolket, de arbejdsløse.
Sigurd Vasegaards motiver lukker lys ud i kontrollerede mængder i en verden omgivet af mørke skygger. En verden hvor magi og angst, tristhed og livsglæde holder hinanden i skak.
Sit egentlige gennembrud får han i 1951 med sine 15 kapitelbilleder til den nye udgave af Vers og Værktøj.
Det er en arbejderlæsebog, udgivet første gang i 1932 af Oluf Bertolt, den gang illustreret af flere kunstnere.
Bertolt overlader hele opgaven til Sigurd Vasegaard, og det bliver en stor succes. Men menneskeligt går det skidt. Ægteskabet med kvinden i hans liv, Gertrud, er røget og hun er flyttet.
I et dagbogsagtigt selvinterview skriver han:
'Jeg siger det lyder så rigtigt, når man ved, at man hele tiden holder et andet menneske i hånden.
Men når man er temmelig alene, og intet andet menneske hverken tænker på én - langt mindre holder én i hånden, så viger man tilbage ved at være ene i et univers.'

Mesterværkerne
Sigurd Vasegaards pessimisme er omvendt proportional med den succes, han oplever som kunstner.
I 1953 beder det ansete New York-forlag, The Limited Editions Club, ham om at illustrere deres engelske udgave af Saxo Grammaticus` 'Historien om Amled'.
Året efter illustrerer han en af H.C. Andersens sene romaner, 'Gartneren og herskabet'.
Hovedværket i Sigurd Vasegaards produktion kommer nogle år senere. I 1957 udgiver Gyldendal den danske digter Thøger Larsens gendigtning af den gamle edda om Vølvens spådom.
Værket, der kommer i 250 nummererede eksemplarer, fylder godt op i landskabet. Det er ikke målrettet Sigurd Vasegaards sædvanlige folkelige beskuere. Det er et værk for de få.
I Vølvens Spådom mødes digtets og digteren med træsnittets på én gang nærmest dovne og eksplosive udladning.
Han har nået sin naturlige form i skildringen af mødet mellem natur og menneske, mellem lys og mørke, mellem tro og bedrag.
Denne perfektion gentager han i løbet af 60`erne med kæmpeværket 'Danmarks Riges Krønike' af Saxo. Gennem 185 illustrationer tilfører han en visuel dybde i den gamle kongehistorie som næppe har sin lige.
I 1964 kulminerer Sigurd Vasegaards karriere, da han får dansk billedkunsts højeste udmærkelse, Eckersberg-medaljen. Samme hæder modtager hustruen Gertrud Vasegaard året før.
Sigurd Vasegaard er aktiv som kunstner til det sidste, men det hårde liv i huset over Holkadalen har slidt ham op.
I 1967 bliver han indlagt på Rønne Centralsygehus. Her dør han den 7. juli, 57 år gammel.

To særudstillinger i anledning af 100-året for Sigurd Vasegaards fødsel:
Clausens Kunsthandel, Toldbodgade 9, 1253 København K. Til 15. august, tirsdag-lørdag kl. 11-17, lukket juli undtaget lørdage kl. 11-15.
Gudhjem Museum. Til 6. september, hverdage 10-17, søndag 14-17, lukket 13.-17- juli.Der hviler et nærmest overjordisk lys på de tre hængte: Tyv, tyvs hæler og ulv i galgen. Illustration til Saxos Danmarks Riges Krønike, København 1970.