af Helle Nielsen

Det suser gennem håbets portog blodet rinder gennem dine årermen hjertet standser - det er blevet for stortaf at rumme den uret man dengang gjorde.Man rykkede liv i stykker.Hendes blik søger tilbage.Tilbage til et rosa brombærhegnhendes mund jordbærrød og ru i sommerregnog længslerne strittende stikkelsbærbuske.Hendes lugt var kærlighedsæbler i natskyggepragtkultiveret i kuvøser til solnedgangsdragtog sådan vil hun altid huske.Her var hendes lille æventyrlandlagt i de lyse nætters skyggeved at gøre sig så fint i stand til den korte sommers lykke.De kom i dæmringen dén morgendet danske politi og Gestapo.De satte en fod i dørenog tog ham skamløst med.- Immer langsam Zeit genugZeit genug Zeit genug.En hær af stumme soldater lydigelag på lag i et system.'Danmark for Folket'stukket og dolket- Hr. statsminister Stauning- Hr. justitsminister Thune Jacobsen:- glemmer Iså husker vida det danske demokratibegik højforræderiimod sine egnepå tyskernes vegne.- Man handlede efter ordre.Man rykkede liv i stykker.Dømt til døden forplanter livet sig opefter igen.Revolution!Lys!Spejlene knækkerog indholdet ånder luften ud!Zeit genug Zeit genug.Der gik uger måneder og århendes elskede kom aldrig tilbage- hun stadig i døren står.Det suser gennem håbets portog blodet rinder gennem dine årermen hjertet banker - for livet er stortpå trods af den uret man dengang gjorde.Man rykkede liv i stykker.- Vi samler og genopbygger.