14 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ch`tis - Lun fransk film

Ch`tis - Lun fransk film

Fredag, 26. juni, 2009, 00:00:00

Postmesteren bliver forflyttet til en anden del af landet, som en straf, og nu begynder løjerne

af Steen Flemming Jørgensen
Fransk film har normalt svære vilkår her i Danmark. Jeg ved ikke hvorfor, men mange undgår dem og det er en skam.
Jeg tror imidlertid, at mange læsere vil holde af denne lille, sjove og lune franske film.
Handlingen er kort denne: Postmesteren bliver forflyttet til en anden del af landet, som en straf, og nu begynder løjerne. Alle de forskellige klicheer vi har om andre, der bor i en anden landsdel kommer til fuld udfoldelse.
Vi behøver for øvrigt slet ikke tage til Frankrig for at opleve den ulidelige fordomsfuldhed. Tænk bare på århushistorierne, molbohistorierne og alle de fordomme provinsen har om de skide københavnersnuder vice versa.
Filmen forsøger nu at gøre op med fordomme og de løgne som eksisterer. Det gør den så via humor og det lykkes.
'Ch`tis' er sjov og varm. Her benyttes smilet som våbnet med held. Jeg sad faktisk og smilede samt til tider lo af alle de sprogforbistringer og de sjove skæbner.
Efter valget til EU så savner vi lidt sjov, så gå ind og se filmen og få en god latter.

Ch`tis. Instruktør: Dany Boon. Har haft premiere

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jun. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur