12 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ice Age 3 - Fut i mammutten

Ice Age 3 - Fut i mammutten

Fredag, 03. juli, 2009, 00:00:00

Der er dømt tjubang dinosaurodyr og nuttede mammutunger i Ice Age 3, som tilbyder løjerne i tre dimensioner. En rigtig regnvejrsfilm for små og store isalderelskere

af Steen Flemming Jørgen
Så kom nummer tre af den store tegnefilmsucces Ice Age. Holder den så?
For at få en kvalificeret anmelderberetning havde jeg taget Ida på 8 år med ind for at se filmen. Hendes kritik var ganske klar: 'Den er rigtig god med fuld fart på, og hvor er den sød den lille mammutunge'. Sådan!
Filmen holder stilen fra både nummer et og to, ganske godt gjort, men denne gang er der måske for mange indforståede voksenjokes i blandt.
Det allesteds nærværende dovendyr Sid malker en ko, tror han, men det er en tyr. Stor latter blandt de voksne, især da Sid løber skrækslagen væk, og udbryder 'jeg vidste ikke du var en hanko'. Den forstår mindre børn ikke.
Men ellers går det der udad med tjubang dinosaurodyr og mægtige actionscener.
Filmen vises som 3D med briller på under hele forestillingen. Jeg tænkte på fiaskoerne i 60`erne, men her holder den flot, og Ida var ligeledes helt væk bag brillerne.
Filmen er for børn og voksne med humor. Bliver det regnvejr i løbet af sommeren, så tag dine børn eller børnebørn med ind og se filmen, der varer en time. I bliver garanteret underholdt.

Ice Age 3: Dinosaurerne kommer, 3-D med dansk tale, har haft premiere

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jul. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur