Oldtidsbyen Babylon har lidt betydelig skade som følge af, at der er blevet oprettet en militærbase i det historiske område forbindelse med den amerikanske invasion af Irak i 2003. Det oplyser Unesco i en rapport.
Ifølge rapporten er der påtrængende behov for at gennemføre renoveringsarbejde i Babylon.
'I lyset af Babylons historiske og arkæologiske betydning blev der set med stor alvor på nylige beskyldninger om skader på området, mens det blev benyttet af militæret' siger Unescos kontor i Irak.
Skader på den mesopotamiske by, der betragtes som en af civilationens vugger, er sket i forbindelse med gravearbejde, da der lå en militærbase dér.
Ishtarporten og byguden Marduks processionsvej er blandt de strukturer, der er blevet beskadiget. Rapporten siger desuden, at USA's beslutning om at etablere sig militært i området er 'at sidestille med at etablere en militærbase omkring Keopspyramiden i Egypten eller Stonehenge i Storbritannien'.
Babylon, der blev benyttet som hovedstad af to navnkundige konger i oldtiden - Hammurapi (1792-1750 f. Kr.) og Nebukadnesar (604-562 f. Kr.), der opførte Babylons hængende haver, ligger 90 km syd for Iraks hovedstad Bagdad.
Murens fald som teater
Et af de danske bidrag til det internationale teaterprojekt 'After The Fall', som markerer 20 året for Berlinmurens fald, er Christian Lollikes skuespil 'Fremtidens historie'
Christian Lollike instruerer selv forestillingen, der har urpremiere på Portscenen i Skuespilhuset på en nøje udvalgt dato: 11. september. Blandt de medvirkende i 'Fremtidens historie' er Helle Fagralid, Bodil Jørgensen og Morten Suurballe.
Ny bog om Hemingway
'The Good Life According to Hemingway' er ny læsning om Hemingway, der er på vej til danske læsere. Det er en bog fuld af bemærkninger om alt fra skrivekunst, jagt, sport, krig og kvinder til døden.
Det er forlaget Rosenkilde der til efteråret sender A. E. Hotchers bog på gaden. Det er en samling af mere end 150 private fotos af Hemingway og citater af den verdensberømte forfatter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278