Da Ugandas politi igen ransagede Victor Juliet Mukasas hus ulovligt og ydmygede en gæst, blev det for meget. Victor hev staten i retten for brud på forfatningen - og vandt

Den spinkle skikkelse på pressekonferencens podie fylder ikke meget. Iført sin camouflage-uniform og sorte militærstøvler ligner Victor Juliet Mukasa ikke den store modstander.
Men skindet bedrager. Det kan godt være, at Victor ligner og lyder som en kvinde. Men Victor selv opfatter sig som lesbisk transperson.
Og Victor har også vist sig at være en ganske formidabel modstander. Bare spørg den ugandiske stat.
Victor er præsident for Sexual Minorities in Uganda (SMUG), en NGO, der forsvarer transpersoners og homo- og interseksuelles rettigheder i et land, hvor den højeste straf for ulovlig sex er livsvarigt fængsel.
I årevis har politiet braset ind på Victors bopæl og har ransaget, rodet og ødelagt - hver gang uden nogen form for beviser for, at der skulle foregå noget ulovligt på stedet.
Natten til 20. juni 2005 skete det igen. Politiet tog ulovligt papirer om SMUG med sig, og anholdte i Victors fravær en gæst, Yvonne Oyoo.
- Det blev bare for meget, siger Victor.
Øjnene gløder af vrede og indignation når han fortæller hvorledes Yvonne Oyoo, som også er menneskerettighedsforkæmper, brutalt blev arresteret og taget med på politi-stationen.
Yvonne Oyoo, der er kvinde men føler sig som mand, blev seksuelt fornedret under forhøret. En betjent tvang hende til at bevise, at hun var en kvinde ved at stikke sine fingre op i hendes skede.

Dødstrusler
For Victor var det dråben, der fik bægeret til at flyde over.
- Jeg spurgte mig selv om, hvornår det her stoppede. Det var ikke første gang, at mit hus var blevet overfaldet.
- Nu var det nok, og der måtte gøres noget. Jeg besluttede mig for at få bevist, at jeg som ugander er beskyttet af vor forfatning.
Så Victor og Yvonne lagde sag an mod Ugandas øverste politimand, den offentlige anklager, for at overtræde forfatningens garanti af den personlige frihed, imod tortur eller anden form for nedværdigende behandling og privatlivets ukrænkelighed.
Alle disse rettigheder er indskrevet i Ugandas forfatning.
Første problem var at finde en advokat, der overhovedet turde føre sagen.
- Alle var bange for at miste deres klienter, hvis de førte en sag for ikke-hetero seksuelle. At de måtte dreje nøglen om, fortæller Victor.
Det lykkedes til sidst at få juridisk hjælp, og sagen gik sin gang ved de forskellige retsinstanser. I al den tid måtte Victor skjule sig af frygt for sit liv.
Undervejs måtte Victor forlade Uganda, fordi det psykiske pres ved at bo skjult var ved at blive for meget.
- Jeg nægtede at flygte, men blev til sidst nødt til at tage til Sydafrika for at puste ud og føle mig fri.

En klar dom
Den 22. december 2008 - efter fem måneders retshøring ved Højesteret - faldt dommen.
- Menneskerettigheder må respekteres. Det er blevet bevist, at de betjente som mishandlede Victor Mukasa og Yvonne Oyoo, handlede i strid med forfatningen på en umenneskelig måde og derfor skal dømmes, sagde højesteretsdommer Arach i sin kendelse.
Han henviste til internationale konventioner og at Den Universelle Menneskerettighedserklæring altid gælder. Endelig dømte han den ugandiske stat til at betale en erstatning til sagsøgerne.
Victor Jeanet Mukasas sag er blandt de 24 historier, der står i Københavner-kataloget.