10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejderbevægelsens Arkiv fylder 100 år

Arbejderbevægelsens Arkiv fylder 100 år

Torsdag, 06. august, 2009, 00:00:00

Den 12. juni 2009 var det 100 år siden, at arbejderbevægelsen traf beslutning om at oprette ¤¤Arbejderbevægelsens Arkiv¤¤. Det er temaet for Arbejdermuseets årbog for 2008

af Hanne Rosenvold
Markeringen af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA`s, 100 års jubilæum, er temaet for Arbejdermuseets årbog 2008.
Bogen rummer en række artikler, der på forskellig vis sæter fokus på ABA`s historie og daglige virke. Den 12. juni 2009 var det 100 år siden, at den politiske og faglige arbejderbevægelse traf beslutning om at oprette 'Arbejderbevægelsens Arkiv'.
I 'Mig og MEGA' fortæller Gerd Callesen spændende om det imponerende MEGA-projekt.
MEGA står for 'Marx-Engels Gesamt Ausgabe', altså en udgivelse af samtlige arbejder fra Marx og Engels hånd. Ja, mere til, for udgivelsen indeholder også korrespondance til Marx og Engels. Udgivelsen af MEGA startede i 1975, er planlagt til 114 bind og er endnu langt fra færdig. Alle tekster offentliggøres på originalsproget, heriblandt dansk.
Værket udarbejdes i et internationalt samarbejde, hvor Danmark er repræsenteret af Gerd Callesen, tidligere forskningsbibliotekar ved ABA. I artiklen fortæller han om arbejdet, herunder den danske vinkel. Spændende.

Roearbejdere
I starten af 1900-tallet kom en del polske landarbejdere til Danmark for at arbejde i sukkerroemarker.
I starten var dansk arbejderbevægelse direkte fjendtlig overfor den polske indvandring. En holdning, der dog ændredes efter en international socialist-kongres, hvor man netop havde diskuteret arbejdernes ret til frit at bevæge sig på tværs af landegrænserne.
Herefter henvendte partiformand Th.Stauning sig direkte til de polske arbejdere og opfordrede dem til organisering og til ikke udøve løntrykkeri. Hele forløbet - fra modstand til accept - fortælles i en artikel af historikeren Søren Kolstrup.

Efterretninger
Ét af de arkiver, der opbevares på ABA, er AIC`s arkiv. AIC står for Arbejderbevægelsens Informations-Central og var indtil sin lukning i 1973 en socialdemokratisk propaganda- og efterretningsorganisation.
Historikeren Iben Bjørnsson besvarer i en artikel seks spørgsmål om AIC`s virke. For eksempel spørgsmål som: Foretog AIC registrering af lovlig politisk virksomhed? Indgik AIC i samarbejde med andre efterretningstjenester? Hvorledes placerede AIC sig i det frodige landskab af antikommunistiske og atlantorienterede organisationer?
Dette er blot eksempler på årbogens artikler. Derudover kan du læse et portræt af ABA; en artikel om Oluf Bertolt, der i en årrække var arkivleder; en artikel om det socialdemokratiske kvindenetværk i 1930`erne og 1940`erne. Endelig en artikel om spanske flygtningebørn, der i 1937 kom til Danmark i forbindelse med den spanske borgerkrig.

Årbog 2008. Arbejdermuseet. Udsendt til medlemmer af Arbejdermuseets Venner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. aug. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur