Døden er så lang og livet er så kort. Derfor skal vi nyde den lykke, vi uventet møder, hvor kort den end varer. Sådan som Emma og Max i den fine tragiske komedie ¤¤Emmas Lykke¤¤
af Gert Poder
Kærligheden - denne skrøbelige lue, denne sarte blomst, der ødelægges ved det mindste stød. Den er der et sted, og vi længes alle efter den.
Emma og Max finder lykken hos hinanden, netop da de ikke har noget som helst at miste. De tager den ene chance, som livet giver dem.
Det er den tyske instruktør Sven Taddicken, der har filmatiseret den tyske journalist og forfatter Claudia Schreibers debut-succes 'Emmas Glück', der blandt andet er oversat til engelsk, spansk, fransk, hollandsk og norsk.
Med et særdeles stort glimt i øjet skildres hendes barndoms molboagtige bonderøvsland i det nordlige Hessen med dets skæve, skøre eksistenser, gården, naturen, dyrene og høsten, ensomhed og nærvær.
Emma (Jördis Triebel) har arvet en svinefarm fra bedsteforældrene, men den er forgældet til over skorstenen. Hun er en stærk og selvstændig kvinde, en voksen Pippi Langstrømpe.
Hver dag er en kamp for at overleve, og selv om hun lever af sine grise, så elsker hun dem næsten lige så højt som sin motorcykel.
Når tidens fylde er inde slagter Emma sine grisebasser med blid hånd, mens hun nusser den ind i døden. Selv hønseæggene behandles med respekt i dette elskelige slagtehus.
En dag suser Max (Jürgen Vogel) på flugt fra en ven lige ned i hendes baghave, med en stor pose stjålne penge. Hun redder Max, brænder bilen af og gemmer pengene.
Max er gal med musik og vegetar. Men Max er også syg, ja han er døende af kræft. Midt i denne elendighed møder han så sit livs kærlighed. De to tiltrækkes af hinanden som møl til en flamme.
Selvfølgelig finder vennen frem til dem, og dramaet tager fart. Det er vanvittig morsomt, rablende skørt og lige til at græde over.
Når det komiske parres med det tragiske, opstår der nye spændingsfelter Det er disse områder i vor bevidsthed, som 'Emmas Lykke' til fulde forstår at skildre.
Filmen har vundet et vred af priser, og det er fuldt forståeligt. Den er på en gang enkel og nuanceret, sort/hvid og farverig. Døden skildret gennem kærligheden til livet. Det er meget inspirerende.
Emmas Lykke. Instruktør: Sven Taddicken. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278