Den bibelske lov om øje for øje får en ny betydning i den franske film ¤¤Jeg har elsket dig så længe¤¤, som tvinger beskueren til at ruske i tremmerne til sit eget indre fængsel

af Gert Poder
Vi passerer forbi hinanden på trappen, lader måske en venlig bemærkning falde, ignorerer det besværlige og hytter os selv. Formelt er vi frie, men er vi i virkeligheden tilværelsens fanger?
Det blandt mange andre spørgsmål stiller den franske debutinstruktør Philippe Claudel, som også selv har begået manuskriptet til filmen 'Jeg har elsket dig så længe'. Claudel er til hverdag professor i litteratur ved universitetet i Lyon, og en kendt krimi-forfatter.
'Jeg har elsket' fortæller tilsyneladende en ganske enkel historie om en kvinde, som har myrdet, om en søster der har tilgivet, og om en omverden, der har svært ved at forstå.

Plads i tilværelsen
Juliette (Kristin Scott Thomas) har begået en frygtelig forbrydelse og hun har bødet med 15 års fængsel for sin brøde. Nu er straffen udstået, og den tidligere læge skal nu finde sig en plads i tilværelsen.
Hendes yngre søster Lea (Elza Zylberstein), lykkelig gift med den sympatiske Luc (Serge Hazanavicius) og med to vietnamesiske adoptivbørn, inviterer hende til at bo hos familien, indtil hun kan komme videre i tilværelse.
Hun flytter ind i et hus, bogstavelig talt med højt til loftet, en diamentral modsætning til fængselslivet monotone minimalisme. Det er et hjem, som emmer af forståelse, frisind, livsglæde og viden.
Men der er sket noget med Juliette - måske i fængslet, måske allerede før. Hun er iskold som en brøndgravers berømte legemsdel, mut og indelukket, bange for berøring, bange for at involvere sig, lirke panseret på klem.

Moralsk film
'Jeg har elsket dig' er meget fransk. Det vrimler med de mest nuttede originaler, som alle gennemlever helvedet på jorden, fanget i tilværelsens snævre celle. Det er også en meget moralsk film, med tydeligt afsæt i en katolsk hverdag.
Men samtidig er det en mesterlig fortælling om frihed og fangenskab. Med kirurgisk præcision snitter Philippe Claudel sig scene for scene gennem løgn og forstillelse.
Til sidst når han frem til det rum, den kerne, hvor det nøgne, ensomme og søgende menneske holder sig selv fanget. For det er langt fra kun Juliette, der er gået til i sit fængsel.
Med en diskret mimik og en stemme- og kropskontrol af den anden verden udlever Kristin Scott Thomas denne stakkels kvinde. For sin præstation vandt hun sidste år European Film Award 2008.
Som søsteren Lea tegner Elza Zylberstein et portræt af en kvinde, der er opfyldt af godhed, opofrelse, klogskab og sødme. Men som også undervejs må sande, at når det kommer til stykket er vi ikke fælles om vort fangenskab.

Skyggesider
Filmen og dens to kvinder har selvfølgelig været nomineret og vundet til en lang række af de fornemste priser i 2008. Den imponerer med sin mangel på spektakulære effekter og andre filmiske fiduser.
Det er en grum film der dykker ned i tilværelsens skyggesider og holder dem op mod den blændende sol. Men det er også en historie om, at kærlighed kan overvinde alt.

Jeg har elsket dig så længe. Instruktør Philippe Claudel. Premiere i dag.