Er der ikke andet godt ved finanskrisen, er der da i det mindste det gode, at en række myter bliver aflivet. Én af de myter er uden tvivl Lars Kolinds og andres myte om etisk kapitalisme

af Kjeld Stenum
Er der ikke andet godt ved finanskrisen, er der da i det mindste det gode, at en række myter bliver aflivet. Én af de myter er uden tvivl Lars Kolinds og andres myte om etisk kapitalisme.
Lars Kolind er succesrig dansk erhvervsmand og visionær tænker. Derudover er han kendt for i 2007 at stille op til Folketinget for det nystartede parti Ny Alliance, hvilket han slap mindre godt fra. Af mange vil han utvivlsomt blive husket mere som landsbytosse end som visionær tænker, og det er da også noget i den retning, han selv konstaterer i lidt bitre tilbageblik.
Jeg hørte ham for nylig i radioen. Og ser man på, hvad Lars Kolind står for, synes jeg ikke, det er retfærdigt at reducere ham til latterlighed. Jeg vil snarere sige det sådan, at det virkelig latterlige i den sag er, hvor lidt plads der er til visioner, og hvor blytungt middelmådighedens dogme hviler over alt, hvad man kan gøre og sige, hvis man vil blive til noget i dansk politik.
Hvis man vil bestemme her i landet, må man finde sig i, at det eneste man kan bestemme er, at alting skal være netop sådan, som det tilfældigvis er.
Dette er ikke en opbakning til Lars Kolinds synspunkter. Kun til det mod, hvormed han fremsætter dem. For selvom han jo uden diskussion tilhører den magtelite i landet, der holder det kapitalistiske møllehjuls kværnende omdrejninger i gang, så er jeg overbevist om, at han er et menneske, der tror på sine visioner og tror på, at deres realisering vil føre til fremskridt for os alle sammen. Og al respekt for, at manden hverken ænser personlig karriere eller image i medierne i sine bestræbelser på at virkeliggøre disse visioner.
Hvis jeg skal indvende noget imod Lars Kolind i den sammenhæng, skulle det være, at han måske burde have indset, at hvis tingene hang så simpelt sammen, som han mener, er det mærkeligt, at ingen er kommet på det for længe siden. Lars Kolind er gammel matematiker, og matematikere kommer ofte til at tro, at samfundsproblemer er lige så entydige og enkle at binde an med som matematikopgaver. Det tror jeg ikke på. Men lad os nu se på, hvad det er, Lars Kolind mener.
Det grundlæggende hos ham, og det, der gør det væsentligt at beskæftige sig med ham i denne spalte, er, at han er én af de fremmeste og klareste repræsentanter for den moderne og meget indflydelsesrige økonomiske trend, man kan kalde etisk kapitalisme. En filosofi, hvis centrale tanke er, at det går an at underordne kapitalistisk profitøkonomi under etiske målsætninger.
Lars Kolind har med stor succes afprøvet filosofien i den engang skrantende virksomhed Oticon, som under hans ledelse på få år voksede til at være én af de førende på verdensmarkedet indenfor sin branche, produktion af hjælpemidler til hørehæmmede.
Lars Kolind deler selv sin ledelses-filosofi op i fire punkter: For det første skal produktionen være meningsfyldt, altså have en etisk målsætning. I Oticons tilfælde var denne etiske målsætning naturligvis at forbedre livskvaliteten for hørehæmmede.
For det andet skal virksomhederne bygges op som enheder af partnerskab mellem medarbejderne frem for som traditionelle privatejede kapitalistiske virksomheder. Altså en art økonomisk demokrati, der minder meget om den gamle socialdemokratiske vision.
For det tredje skal virksomhederne ledes efter 'spaghetti-princippet', der snarere kan beskrives som samarbejde end ledelse: Alle knytter bånd og samarbejder på kryds og tværs uafhængigt af placering i virksomhedshierarkiet, et udtryk, der i øvrigt ingen mening har længere.
Endelig skal virksomheden være indrettet på værdiledelse, det vil sige, at værdi eller etisk målsætning er vigtigere end profit, og kommer det til en konfliktsituation mellem værdi og profit, er det virksomhedens værdier, det handler om, og problemet er at rejse midler til at realisere dem, selvom det går ud over virksomhedens rentabilitet. Holder man fast i det, skal det med pengene nok komme, siger Lars Kolind. Som det kom til Oticon.
Lars Kolind opfatter sig selv som borgerlig. Sådan opfatter jeg ham også. Men hans samfundsvision minder mig umådelig meget om noget, jeg har hørt om før. Nemlig de principper, hvorefter det hedengangne Jugoslavien blev ledet, før det blev splittet og én af murbrækkerne for de østeuropæiske såkaldte folkedemokratiers sammenbrud.
I mine øjne gør den sammenligning ikke Lars Kolind til en slags socialist. Som jeg ser det gamle Jugoslaviens økonomiske system, var det grundlæggende kapitalistisk markedsøkonomi. Et grundlag, der før eller siden måtte sætte sig igennem, og som satte sig igennem.
Vil man gøre op med privatejet og profitledet produktion, må man have en samfundsforfatning, der sanktionerer samfundseje og demokratisk planøkonomi, og man må have en statsmagt, der er bygget op omkring det at beskytte sådan en forfatning. Ellers skal det kapitalistiske marked nok vide at sætte sig igennem.
Det kan godt være, at Lars Kolinds filosofi skaffede succes til Oticon. Det kan også godt være, at en række andre virksomheder har eftergjort den succes, og at nogle virksomheder fortsat vil kunne gøre det. Men sagen er, at for nogle virksomheder vil det blive succes, for andre ikke.
For det med, at pengene nok skal komme med tiden, blot man satser modigt nok, det vil holde i nogle tilfælde, i andre ikke. Det kommer an på, om der er nok, der har råd til at købe. Har de, der har behov, ikke midler til at købe, er det ligegyldigt, hvor etisk rigtigt det er at tilgodese deres behov, penge kommer der ikke ud af det. Og så smækker enhver bank ved sine fulde fem kassen i.
En bitter sandhed, som selv mange 'sunde', ekspanderende kapitalistiske virksomheder må erkende i disse finans-krisetider, hvor de må dreje nøglen om, fordi de ikke kan rejse midler til den yderligere ekspansion, der er påkrævet, hvis de vil følge med i det kapitalistiske konkurrenceræs.
Er der ikke andet godt ved den finanskrise, der rider vore samfunds økonomiske systemer, er der da i det mindste det gode, at en række myter bliver aflivet. Én af de myter, der især vil komme til at stå for skud, er uden tvivl Lars Kolinds og andres myte om etisk kapitalisme. Vil man lave om på virkeligheden, må man først og fremmest se den, som den er. Etik og kapitalisme lader sig ikke forene og kan ikke sameksistere.