Uanset om man er til sport er ¤¤Mandelas sejr¤¤ spændende og lærerig. Det er en gribende bog om en fantastisk historie om en fantastisk person-lighed i en historisk afgørende situation

af Bjarne Nielsen
Sydafrika stod i en kritisk situation i landets historie, med kaos og på randen af borgerkrig, da ANC`s leder Nelson Mandela, i maj 1994, efter 27 års fængsel, blev løsladt.
De hvide højreekstremister oprustede, medens ANC`s tilhængere sloges på liv og død med den zulunationalistiske bevægelse Inkatha i de sorte townships. Det var stationen før borgerkrig.
Bogen 'Mandelas sejr' er en historie om, hvorledes ANC og Mandela er bevidste om, at der kræves ekstraordinære midler for at forhindre dette. Noget der samlede og gjorde befolkningen stolte. Noget der kunne skabe en ny fælles sydafrikansk identitet.
Valget faldt på rugby, nationalsporten blandt de hvide. Intet mindre.
Rugby var 'religion' for Sydafrikas hvide boere, efterkommere af de hollændere, som fra midten af 1600-tallet koloniserede landet og indførte apartheid i 1948.
Af de 26 udvalgte på landsholdet, og rugby er kæmpestort i Sydafrika, var kun en sort iklædt nationalfarverne grøn og gul. Forhadt af de sorte var også den gamle 'hvide' nationalsang og det 'hvide' flag.
Sporten var de hvides stolthed og til deres bitterhed havde Sydafrika været udelukket fra internationale konkurrencer siden 1985 på grund af sanktioner.
Mandela valgte at tale til deres hjerter frem for forstand med udsagnet 'Vi tilgiver jer og giver jer jeres rugby tilbage mod I deler glæden med os. Holdet er fremover vores fælles. Drop det gamle flag og sangen Die Stem og tag mod det nye og den nye fællessang Nkosi Sikelele'.

Verdensmesterskaber i rugby
I 1995 kulminerede det hele ved verdensmesterskaberne i Rugby, hvor Sydafrika ud over at have værtsrollen også skulle spille finale mod de forsvarende mestre og favoritter fra New Zealand, og sensationelt vandt.
Inden kampen gik en gråhåret, men rank Mandela på banen. På Johannesburg rugbystadion, Ellis Park, hilste han på det 62.000 talstærke publikum, hvoraf de fleste var hvide boere, i landsholdets forhadte grønne trøje.
Efter et øjebliks tavshed begyndte publikum først tøvende så hurtigt taktfast at råbe 'Nelson-Nelson-Nelson'.
Efter kampen overrakte han, iført trøjen, pokalen til sine hvide landsmænd, til en nations fælles jubel. En mission var lykkedes og ikke et øje var tørt på Ellis Park eller ved landets tv-skærme.
ANC havde vurderet, at situationen krævede fred og forsoning, ikke borgerkrig og hævn, og fik hvad de ville, via en tilsyneladende ubetydelig rugbykamp. En konfliktløsningsmodel, rugby og forsoning, fik kolossal betydning for en nation til inspiration for en hel verden.
Mandela fremstilles i bogen som en charmerende og taktisk dygtig mand, der med de to mottoer 'Tal til deres hjerter, ikke forstanden' og 'Det vigtigste er at forsone de hvides frygt med de sortes håb' havde sin taktik klar. Og mestrede den.
Historien har naturligvis vakt opsigt, og Clint Eastwood er da også i gang med at instruere en film over bogen, med blandt andre Morgan Freeman som Mandela og Matt Damon i hovedrollerne.
Forfatteren John Carlin var fra 1989-95 The Independents korrespondent i Sydafrika og har siden da bevaret kontakten til Nelson Mandela. Han er i dag bosat i Barcelona og skriver for El Pais.

Gribende bog
Sagt uden forbehold - det er en gribende bog om en fantastisk historie om en fantastisk personlighed i en historisk afgørende situation. Intet mindre.
Uanset om man er til rugby eller sport i almindelighed er 'Mandelas sejr' spændende og lærerig.
Som revolutionær af den gamle skole sidder man dog tilbage med spørgsmålet, hvad ville der være sket, hvis Mandela og ANC havde insisteret på hævn og eliminering af den forhadte modstander, der havde begået åbenlyse forbrydelser mod menneskeheden?
Der er enkelte steder i bogen omtalt røster, der var uenige om linjen. En loyal ANC aktivist siger et sted, 'Disse her afrikaaner-rugbyfolk, det var dem - lige præcis dem - der behandlede os værst. Det var dem, der skubbede os væk fra fortovet og ud på gaden. Det var dem - de store, hvide kraftkarle - som sagde: Flyt dig, kaffir'.
Aktivisten Justice Bekebeke havde nogle år tidligere undsluppet galgen, og var fyldt af had, men indså nu det historiske kompromis, Mandela havde lavet, og gik ind for hans sorte og hvide magtdelingsregering.
Det kunne have været spændende med flere udsagn om modstanden mod forsoningslinjen, og stemmer fra konfrontationslinjen. Men det har tydeligvis ikke været Carlins projekt.

John Carlin: Mandelas sejr. Kampen der skabte en nation. 296 sider. 299 kr. Kristelig Dagblads Forlag.